Ole Sohn (gruppeformand i SF’s folketingsgruppe) rakte i den forløbne uge (uge 9) ud til Socialdemokraterne og det Radikale Venstre, ved at indbyde til grundlæggelsen af en fælles enhedsskole i oppositionen. Denne enhedsskole skulle, som jeg forstod det, have det mål at man i oppositionen fandt frem til de fælles grundlæggende, fundamentale værdier som gør, at man står i opposition til den aktuelt førte politik, og herunder naturligvis de værdier og det menneskesyn som ligger bag samme, og som følge heraf i stadigt stigende grad kendetegner vores samfund.

Både Socialdemokraterne og de Radikale var promte ude med en kategorisk afvisning af forslaget, og det tilmed uden at tage sig tid til at forholde sig seriøst til indbydelsen.

Det lader altså desværre til at SF’s nærmeste forbundsfæller i oppositionen, socialdemokraterne ikke vil anerkende SF’s politiske og befolkningsudvalgte plads som det 3. største parti i folketinget, og dermed at SF anno 2008 er en  realpolitisk faktor som man ikke kan komme udenom. Det Radikale venstre er stærkt amputeret og bløder stadigvæk efter de interne rystelser og den efterfølgende eksplosion ved dannelsen af ”Ny fadæse”, men partiet formår øjensynligt trods dette at opretholde illusionen om, at det kun er i et tæt samarbejde med dem, Socialdemokraterne vil kunne komme i regering.

Det Radikales aktuelle krise og mandatfald taler også for at styrke den samlede opposition, og dermed relancere sig selv som det socialt ansvarlige midtersøgende parti, som det radikale venstre oprindeligt var.

Jeg kan ikke lade være med at få associationer til de gruppedannelser, grupperinger og sociale inddelinger i hierarkiske ordener jeg var vidne til, i børnegruppen i de børnehaver og på de børnehjem og behandlingshjem, hvor jeg tidligere har haft arbejde, når jeg ser hvordan de forskellige partier samarbejder og ikke samarbejder. De driller, ydmyger, isolerer, manipulerer og snyder hinanden i et politiske spil, hvor det ofte ser ud til at personligt opståede alliancer og forforståelser partierne og folketingsmedlemmerne imellem har mere reel magt, end de demokratiske beslutnings – og høringsprocesser vi som demokrati engang var så berømmede for.

Det er så sandeligt på tide med en fælles opposition, hvis demokratiet i dets oprindelige form, skal genoprettes og hvis et reelt bæredygtigt og sundt samfund skal vokse frem.  Vi skal tage nogle grundlæggende diskussioner om vores værdier og menneskesyn, og vi skal have en klar retorisk forståelse af hvad vi lægger i moderne politiske slagord som velfærd, omsorg osv.

Vi må som samlet opposition vise hvem vi er og hvad vi mener, og ikke mindst at vi mener hvad vi siger, og at vi følger det op med konkret politik og eksempler på forandringer til det bedre.

Jeg håber at der i SF vil kunne startes en realpolitisk sprogliggørelse af visionen om et socialistisk samfund for folket anno 2008 - fortælle hvad der ligger i visionen både helt konkret og mere abstrakt, og dermed aflive de myter som VKO regeringen sammen med historien om de kommunistiske regimer i øst, så dygtigt har formet omkring vores vision.

Min vision er blandt andet at der skabes et bæredygtigt samfund hvor der er minimal ulighed og maksimal frihed under ansvar for alle. Denne vision er tilmed mulig og indenfor rækkevidde. Men sammen står vi stærkest – det er klart.

SF har for mig at se kompetencen, viljen, ressourcerne og opbakningen til at få endnu større fremgang og mulighed for at udføre realpolitik – Socialdemokraterne og det Radikale kommer ikke udenom SF som kommende regeringspartner, ved at stikke hovedet i jorden – I må ind i kampen og melde klart ud. Vil I lighed eller ulighed – ønsker i forbedringer eller forskønnelser – socialstat eller minimalstat ? etc. Vil I være med til at sprogliggøre og realisere visionen eller vil I hellere hoppe på vognen, når den er bygget ?

Uanset hvad S & R vil eller kan eller tør, , tror jeg personligt, at SF fortsat vil gå frem og vinde stemmer på et retorisk velformuleret og klart alternativ til det liberalistiske kapitalsamfund regeringen skaber i disse år. Et alternativ med vægt på lighed, frihed og solidaritet under ansvar og med bæredygtighed.

S & R’s kategoriske afvisning af en enhedsskole vil utvivlsom slå tilbage på som øget tilstrømning og opbakning til SF. Det klager jeg bestemt ikke over. Men det er da forunderligt at spillet om magten så nemt forvandles til det centrale i dansk politik, frem for den faktiske folkevalgte magt, som hele folketinget med alle dets 179 medlemmer tilsammen har, og udfra hvilken vores samfund til stadighed formes, forandres og udvikles.

Der er pt et de facto flertal i folketinget som uden diskussioner eller debatter med andre, fører en tiltagende mere og mere ensidigt økonomisk fokuseret liberal indenrigs - og udenrigspolitik, med store følger for Danmark og den danske befolkning, såvel nationalt, som globalt.

Det er det der skal være en opposition til, en samlet opposition som så vidt jeg ser og læser de respektive ideologiske fundamenter, dybest set er enige i målet, omend der er nogle større og mindre nuancer i vægtningen og forståelsen af forskellige policy områder, i praksis.