Jeg ser i disse år en stadigt mere omfattende og irreversibel decideret undergravelse af den offentlige sektor finde sted gennem regeringens tiltagende og direkte svækkelse af den offentlige sektor.

Denne undergravelse finder sted med en uhyggelig præcision gennem regeringens stadigt større forandring af, indgriben i, og krav til den offentlige sektor.

Målet ser for mig at se ud til at være Foghs og Venstres oprindelige ideologiske vision - minimalstaten - og midlet synes at være et særdeles effektivt røgslør af en påtaget socialliberalisme.

Ved at tvinge den offentlige sektor i knæ og deformere den til en multihandicappet, plejekrævende størrelse samtidigt med, at man har skabt yderst gunstige vilkår for private aktører og grobund for en stadigt større overdragelse af offentlige opgaver til virksomheder, forsikringsordninger etc, har man banet vejen for en de facto afmontering af den offentlige sektor.

Følgerne vil være katastrofale, men skaden er irreversibel, såfremt strategien lykkes. Den offentlige sektor vil ikke kunne bestå, som vi kender den i dag, hvis den vedvarende strategiske undergravende aktivitet fortsættes fremover.

Fra asken vil der opstå en minimalstat og en decideret stærk og velfungerende offentlig sektor som afgørende fundament for et sundt og bæredygtigt samfund, vil skulle opbygges påny.

Det er desværre dog yderst tvivlsom om vi som samfund overhovedet kan eller har råd til det.

Samfundet vil gå i stærkere og stærkere opløsning, og gennem virksomhedernes overtagelse af det sociale ansvar, og fagforeningernes tiltagende detronisering på arbejdsmarkedet, trællebindes  arbejderne i minimalstaten til atter engang i historiens vingesus at være kapitalejernes slaver for at kunne forsørge sig selv og sine.

Værdier som solidaritet, fællesskab og fredelig sameksistens er gennem regeringens uhyggeligt dygtige spin blevet til myten om at kommunistiske utopiske politiske kuriositeter trives i venstrefløjspartierne.

Myten fortæller videre, at venstrefløjens politik i praksis vil føre til nationaløkonomisk sammenbrud og rene Robin Hood-lignende tilstande. Der anvendes ord som pladderhumanisme, og der henvises til pædagogiske rundkredse, hvor alle socialisterne ifølge myten vil sidde i en trancelignende syretilstand med storblomstrede hippieskjorter på og synge antiatomkraftsange sammen med yderligtgående antidemokrater som f.eks. Hizb-ut-Tahrir.

Myten rundes af med, at den eneste rigtige vej er, at gøre livet til en kamp, ellers vil man bare selv blive slået ud. Der findes ikke ægte solidaritet og frihed, det er utopiske illusioner, siger myten.

Intet af denne triste myte er i overensstemmelse med virkeligheden, men myten fortælles så dygtigt, så tit og på så mange måder, at en meget stor del af befolkningen og samfundet - det offentlige rum - øjensynligt tror på den.

Prisen er høj og betales af børn, unge, familier, brugere, borgere og patienter, der kommer i berøring med den offentlige sektor.

Her mindes borgere af kød og blod om, at vores samfund i disse år undergår en værdimæssig forandring, som får den følge, at det sociale sikkerhedsnet ikke alene vil få tiltagende stadigt flere huller, men med tiden helt vil forsvinde og blive afløst af et mere eller mindre rent eksempel på Venstres oprindelige minimalstat.

Skriften står klart at læse på væggen, vi står som samfund ved en skillevej, i en skelsættende tid, hvor valget mellem fælleskab & solidaritet eller alles kamp mod alle, skal træffes.

Det er derfor vi har brug for en samlet stærk opposition - en opposition som kan vise og skabe et mere solidarisk, bæredygtigt og stærkt samfund, vi må og skal standse regeringens undergravelse af velfærdssamfundets fundamentale værdier -nu. 

Centrumvenstreoppositionen kan skabe alternativet sammen, men før alternativet kan skabes, er det er op til de Radikale at indse alvoren og melde sig ind i samarbejdet, deres krukkeri kan koste vores samfund dyrt på sigt - det håber jeg snart de får øjnene op for.

Et mere humoristisk indlæg end ellers……her i den alvorlige konflikttid 

"Åbent brev til mine kreditorer"

Vedr.: svar på Deres rykkerskrivelser

Højtærede herrer!!

Jeg har nu igennem lang tid tålmodigt modtaget Deres ophidsede breve angående de beløb jeg skylder dem. I brevene påstår De, at De meget vel kan forårsage problemer for mig, eftersom De mener, at beløbene skulle have været betalt for længe siden, og at De ikke kan forstå, hvorfor dette ikke er sket. Da De omtaler problemer, tillader jeg mig at oplyse følgende:

1997 købte jeg et værtshus på afbetaling, 1998 borde og stole og et køleskab, 1 ismaskine og 1 kasseapperat.

2001 brændte nogle utilpassede unge værtshuset ned og efterlod stort set ikke andet end en forbandet masse aske.  Efter alt dette begyndte jeg at gå i kirke.

I 2002 døde min far efter et mangeårigt alkoholforbrug, og min handicappede bror blev samme år fejlbehandlet og døde på et overfyldt offentligt sygehus, på grund af lægesjusk og dårlig hygiejne.. En stodder gjorde min datter tyk og jeg blev af kommunen  pålagt værgeskab og ansvar for barnet selvom jeg ikke ville. ungen har hylet i døgndrift siden.

I 2003 fik en af drengene fåresyge, som desværre gik ned i ham. Han blev tvunget til at lade sig kastrere for at redde livet. En dag tog jeg ud at fiske, båden tippede rundt og jeg mistede de største tunfisk, jeg nogensinde har set og to af mine drenge druknede. Ingen af dem var den, der var kastreret!!

I 2004 stak min kone af med en neger, men han efterlod et par sorte tvillinger som souvenir. Jeg giftede mig med min husbestyrerinde for at holde omkostningerne nede, men hun blev syg og mistede retten til at få dagpenge, kontanthjælp eller pension, og efterlod mig med hendes 7 forhutlede unger, da hun døde i 2005.

I 2006 brændte resten af bygningerne - forsikringen nægtede pure at udbetale min forsikringssum, og jeg begyndte at drikke. Jeg ophørte ikke med den vane, før jeg ikke havde andet tilbage end et vandtæt ur og nyreproblemer. En rum tid bestilte jeg ikke andet end at trække mit ur op og løbe ud for at pisse.

Efter et år på denne måde var jeg kommet så meget til fornuft, at jeg besluttede mig til at gøre et nyt forsøg. Jeg købte i slutningen af 2007 en nedlagt kro, men en cyklon, der kom forbi, fordi klimaet har taget så meget skade af vores forurening, blæste det hele ind i næste sogn.   Nu er jeg så fattig, at, hvis det kostede en øre at skide, så ville jeg være nødt til at kaste op i stedet for.

At forsøge at få penge ud af mig vil være som at forsøge at stoppe smør op i ...på en vildkat med en strikkepind.

Nu påstår De imidlertid, at De kan skabe problemer for mig; det eneste jeg kan sige Dem mine herrer er dette, at De er hjertelig velkommen til at forsøge.

De venligste hilsener fra "Hr. Jensen"