Landsmøde epilog 2 : Fra landspolitik til lokalpolitik- mangfoldighed og konsensus

Jeg har tænkt lidt over hvordan man mon sikrer både konsensus og mangfoldighed, mellem de beslutningstagende landsmøder, i et partipolitisk frivilligt arbejde, hvor de fleste deltager og er med, fordi de har nogle etiske og moralske tungtvejende grunde til det, grunde som tager afsæt i specifikke personlige politiske brændpunkter, men har et fælles overordnet værdi - menneske og samfundssyn.

Efter at det, på landsmødet blev slået fast, hvilke policyområder og værdier SF vil sætte fokus på i det parlementariske arbejde, frem til 2010, er det altså så nu op til de lokale partiforeninger, storkredsene og regionerne at følge dette til dørs i det lokale og regionale politiske arbejde, samtidigt med at det fokus som man i forvejen har lokalt og regionalt, bevares og om muligt kobles med arbejdsplanens specifikke fokuspunkter.

Der er bare lige det med os idealister, vi vil jo helst redde hele verden, og vi har jo som nævnt disse personlige brændpunkter i vores politiske engagement, hvor vi mener at der bør gøres noget konkret rent poltisk - nu. Men hvad nu, hvis de brændpunkter man selv har, ikke stemmer overens med arbejdsplanens fokuspunkter ? Det gik jeg og tænkte lidt over, og kom frem til med mig selv, at så har man stadigvæk mulighed for, gennem udvalg, netværk, lokalt, regionalt og via debatter osv på nettet, at arbejde for sine politiske brændpunkter, samtidigt med at man hjælper til med kontinuerligt at synliggøre de specifikke fokuspunkter i arbejdsplanen frem mod 2010, så ingen er i tvivl om, hvad SF's mærkesager er, og hvorfor disse mærkesager er vigtige at sætte på den realpolitiske dagsorden.

Jeg har f.eks det socialpolitiske område som et poliisk brændpunkt, og omsættes det til fokuspunkterne Ældre, Klima og Folkeskolen ser jeg mulighed for at påvirke socialpolitikken både gennem et fokus på ældre og gennem et fokus på folkeskolen. Begge er områder der i den grad mangler opmærksomhed og plads på den realpolitiske dagsorden i dag, fordi interessenterne er svage grupper, uden vedvarende gennemslagskraft.

Det kan jeg sagtens brænde for, det er jo en del af "min" sag. En anden mærkesag jeg har kæmpet for i mange år, er en effektiv og langsigtet indsats mod mobning, noget der falder naturligt ind under fokuspunktet folkeskolen, og dermed også kan siges at være dækket ind.

Klima og miljø har sammen med dyrevelfærd været brændpunkter længe, så der behøver jeg ikke at tænke fokuspunkter og personlige politiske brændpunkter sammen.

De overordnede mål er vi enige om i SF - og jeg vil under alle omstændigheder bevare mit høje engagement i kampen for at få centrumvenstre alternativet til magten, så det lange seje arbejde med at få udbedret VKO regeringens skader, kan gå i gang.

Jeg glæder mig til at være en del af dette videre arbejde  henimod de kommende kommunal og regionsvalg næste efterår, hvor SF's fremgang uden tvivl forplanter sig til disse strukturelle niveauer også, og gør det muligt at føre en solidarisk, ansvarlig, grøn og medmenneskelig politik i størstedelen af landets kommuner og regioner.

Landsmødet 2010 vil efterfølgende være en glimrende lejlighed til at gøre status og følge op på alt det der sker i denne skelsættende tid,.

Næste år har SF 50 års fødselsdagsfest, hvilket da skal fejres behørigt - det bliver en herlig fest over hele landet og sikkert også et eftertragtet landsmøde at deltage i, på grund af jubilæet. Da der næppe kan komme 20.000 medlemmer med til landsmødet 2009, vil der desværre sandsynligvis blive en del rift om pladserne som delegeret, gæst og tilhører næste år - jeg glæder mig til at se hvordan partisekretariatet griber jubilæet an, og sikrer at alle SF'ere kommer med til festen (i overført betydning)..

At være delegeret på landsmødet 2008 var i hvertfald en utrolig stor og skelsættende oplevelse, som jeg fik mange rigtigt gode minder med hjem fra. Tak for det.