Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » fyns stiftidende
Opret egen blog | Næste blog »

Det trygge fundament fjernes

5. jun 2008 12:13, Mette Valentin

Synspunkt bragt i Fyns Stiftidende, Torsdag 5. Juni 2008 

Vi lever i et samfund anno 2008, hvor problemramte børn og familiers vilkår, trivsel og rettigheder overhøres og underkendes i råbekoret af stærkere befolkningsgrupper, som med interesse og fagorganisationer i ryggen protesterer højlydt over den samfundsudvikling og de forvitrede problemkomplekser, som regeringen har sat i gang.

Det er af og til børnene, der råbes op om, men de helhjertede og velmente forsøg på at sætte børns vilkår på den politiske dagsorden, ender desværre ofte i forhastet og uigennemtænkt hovsa-lovgivning, som med afsæt i kritisable enkeltsager fjerner endnu mere at det trygge fundament, som udsatte og svage børn og familier i dagens Danmark mangler i himmelråbende grad.

Virkelighedens eksperter inddrages og høres ikke i de kritisable enkeltsager, og der synes at være efterhånden uoverkommelige udfordringer og barrierer på området, bl.a. på grund af socialrådgiveres tavshedspligt - økonomisk knæsatte kommuner, der ikke har råd til hverken at forvalte rigtigt, adækvat, helhedsorienteret eller for den sags skyld i tråd med lovgivningens grundlæggende værdier.

Socialrådgivere er underlagt et fuldstændigt absurd stort sagspres, der er øget bureaukratisering, kontrol og detaillovgivning som ændres og opdateres næsten dagligt, og hertil kommer, at kompleksiteten og forvitringen i de hjælpesøgende familiers problemkompleks tager til, så længe denne udvikling fortsættes.

Resultatet bliver overordnet set, at vi som samfund omsorgssvigter børnene og fratager dem muligheden for at få en barndom, hvor muligheder for leg, læring og udvikling i trygge rammer er en selvfølgelighed. Det kan vi ikke være bekendt. Vi kan gøre det meget bedre end det.

Det er helt afgørende nødvendigt, at vi på et politisk plan varetager børnenes vilkår og trivsel på en ansvarlig, helhedsorienteret og gennemtænkt måde.

Det er afgørende nødvendigt med en faktisk afdækning af barndommens tilstand anno 2008 - både for børn, der klarer sig godt og de, der ikke gør. Kun på baggrund af erfaringer og viden kan vi reelt tage stilling til, hvor slemt det ser ud, hvor store reformer der skal til.

Først og fremmest må de brande, der er blevet sat i gang af regeringens 300 timers regel, starthjælp og andre velfærdsforringelser over for samfundets udsatte grupper, slukkes.

Der må og skal gøres noget ved problemerne, for Danmark skal også være et godt, rart og trygt sted for de udsatte børn, og deres familier - både nu og i fremtiden. Andet kan vi ikke være bekendt.

300 timers regel, arbejde, barndom, blog, blogging, brand, brandslukning, dagligdagen, danmark, det trygge fundament, diverse, fattigdom, forvaltning, fyns stiftidende, hverdag, hverdagen, job, kommuner, kultur, kvinder, livet, medier, mig, politik, regeringen, samfund, socialradgivere, synspunkt | kommentarer (27)

Debatindlæg i debatten om de gule fagforeninger

20. maj 2008 07:07, Mette Valentin

En illusorisk frihed

af Mette Valentin

Regionsbestyrelsesmedlem for SF Syddanmark
(Debatindlægget er bragt i Fyns Stiftidende, tirsdag 20 maj 2008 - Læs evt resten af debatten på www.fyens.dk )

Eva Rehr (Min "moddebattør" i debatten der kører i øjeblikket i Fyens stiftidende, Eva Rehr er fra de Frie Funktionærer) har jo uden tvivl ret i, at på den korte bane er fordelene ved de frie fagfo­reninger svære at overse for den enkelte lønmodtager, som naturligt nok føler sig fristet af det, der her og nu giver kontante fordele, men det er en illusion, at det på den lange bane fortsat vil være en fordel, at vores lønmodtagere organiserer sig i uafhængige frie fagforbund, og argumenterne herfor er mange.

Det er jo indlysende, at op mod fem millioner frie fagforbund ikke kan opnå en solidarisk og bæredygtig overenskomst for lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked.

De rettigheder og fordele, der opnås på den korte bane, står aldrig mål med den tryghed og solidaritet, der som følge heraf opgives og lukkes ud af bagdøren i minimalstatens hellige navn.

Problemets kerne er, at man vil lukke øjnene over for de tendenser og den samfundsudvikling, som f.eks. de frie fagforbund, privathos­pitaler osv. støtter via deres eksistens og fremvækst i det danske samfund.

Man vil tro, at det bare er myter og skræmmebilleder fra oppositionen, der føres frem, når solidariske og humanistisk indstillede borgere og politikere argumenterer og advarer imod konsekvenserne af denne udvikling, men det er desværre ikke bare myter, men helt aktuelt det samfund, vi er ved at forme med eksplosivt øget privatisering og individualisering - nedbrydning af den offentlige sektor og et stadigt voksende skel mellem rig og fattig.

Frihed og personlig udfoldelse er uomtvistelige og meget vigtige dimensioner, som vi som samfund naturligvis skal understøtte og opdyrke, men der er nogle kerneområder i den offentlige sektor og på det danske arbejdsmarked, som mister både sammenhængskraft og styrke ved, at der privatiseres og individualiseres.

Det har faktisk ret fatale konsekvenser for vores samfund på sigt. USA er et udmærket eksempel på denne uigennemtænkte og illusoriske timelige frihed, som i virkeligheden trællebinder fremtidens lønmodtagerne i et uoverskueligt og usolidarisk virvar af tilbud om alt fra arbejdsløshedsforsikring til sygdom. Et virvar hvor samfundets mest udsatte og svage grupper bliver meget hårdt ramt, og hvor uligheden i samfundet fortsat vokser.

arbejde, blog, dagligdagen, danmark, den lange bane, diverse, eva rehr, fremtid, fyns stiftidende, gule fagforeninger, hverdag, illusorisk frihed, job, kultur, livet, medier, minimalstat, nyheder, politik, regionsbestyrelsesmedlem, samfund, sf syddanmark | kommentarer (17)

Synspunkt bragt i Fyns stiftidende 23. april 2008

23. apr 2008 09:59, Mette Valentin

Man skal vide...

På baggrund af TV 2-dokumentaren "Er du mors lille dreng - 10 år senere" kunne man i TV 2's sene nyheder fredag 18. april høre læger, socialpædagoger, børns vilkår og velfærdsminister Karen Jespersen komme på banen og kritisere kommunerne for ikke at anbringe flere børn, eller om muligt bortadoptere dem hurtigst muligt efter fødslen.

Her mister man for mig at se lynhurtigt fokus og gør en enkeltstående meget kritisabel sag til genstand for en generalisering over samtlige børn- og ungesager.

Familien, der er med i dokumentaren, er ikke en repræsentativ familie for børn- og ungearbejdet i kommunerne i Danmark, og det er derfor ikke muligt at nå frem til en fornuftig og evidensbaseret erfaringsudveksling om indsats og effekt på området, hvis man insisterer på ensidigt at tage afsæt i historien om Århus Kommunes børn- og ungeafdelings forvaltning af denne meget kritisable sag. Udgangspunktet for en frugtbar debat, som kan føre til mere helhedsorienterede, langsigtede løsninger for de omsorgssvigtede børn og unge, må og skal tages i en akkumuleret viden og evidens på området.

Kommunerne er under organisatorisk og økonomisk pres, hvilket forværrer tingene yderligere med et højt sagspres, skuffecirkulærer, inadækvat og usammenhængende lovgivning etc.

Et andet væsentlig element er anbringelsernes effekt i forhold til de mindre invasive foranstaltninger - evidens viser nemlig desværre indtil videre, at der ikke er tegn på, at anbringelser nytter noget - tværtimod tilføres de anbragte børn og unge undervejs i deres mangeårige sagsforløb ofte flere skader og problemer, end de havde, da de kom i systemets søgelys.

Medmindre de svært omsorgssvigtede børn bortadopteres hurtigst muligt efter fødslen, føres den sociale arv og ulighed altså ifølge den viden, vi har om emnet, videre, trods anbringelser uden for hjemmet.

Vi skal passe rigtig meget på med at lade medierne (re)definere og kritisere vores børn- og ungepolitik på baggrund af enkeltsager - her vil ytringsfrihed til offentligt ansatte give et langt mere nuanceret, dynamisk og håndterbart billede af områdets udfordringer og barrierer. De er nemlig sammen med de udsatte børn og familier de virkelige eksperter på området.

Personligt vil jeg ikke være med til at splitte familier ad ved at gøre børn- og ungearbejdet til hastesager, der starter allerede på apoteket, når graviditetsprøven udleveres, men jeg vil gerne være med til, at der i meget grelle tilfælde kan være brug for et invasivt indgreb som bortadoption - kriterierne for denne afgørelse, lovgrundlaget og de socialpsykologiske parametre, man vil sætte op for denne beslutning, bør dog drøftes, belyses og analyseres indgående sammen med eksperter på området, så en sikring mod at ramme "uskyldige" familier med en sådan lovgivning skrives direkte ind i loven og dermed understreges som værende absolut central for det videre arbejde.

I socialt arbejde kan man nemlig ikke nøjes med at tro, man skal vide, og det burde vores politikere og medier blive bevidste om, før de handler hovedløst og i panik til stor skade for dem, som de i virkeligheden ønsker at hjælpe.

mette valentin

SF'er, soc. prof. bach studerende, samfunds­debattør og forfatter

10 ar efter, anbringelse, blog, dagligdagen, danmark, diverse, dokumentar, er du mors lille dreng, fyns stiftidende, hverdag, kultur, livet, medier, nyheder, politik, samfund, synspunkt | kommentarer (2)