Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » Mine personlige politiske mærkesager
Opret egen blog | Næste blog »

Mine personlige politiske mærkesager

4. apr 2008 11:27, Mette Valentin

Jeg har som udgangspunkt mit politiske engagement forankret i ønsket om og behovet for et forbedret og anderledes Danmark, med solidaritet, medmenneskelighed, bæredygtighed og sammenhængskraft som samfundets værdimæssige omdrejningspunkt.

Jeg ønsker at være med til at påpege, beskrive, analyse og konkretisere hvilke årsagssammenhænge og mekanismer i vores samfund der skaber grobund for den voksende ulighed, og den sociale eksklusion helt ned i vuggestuealderen.

Disse årsagssammenhænge ønsker jeg konkret i mit politiske arbejde i SF, at være med til at skabe politisk bevågenhed omkring,

Mine politiske mærkesager er :

  • Den offentlige sektor skal styrkes og reformeres. Den offentlige sektor er under Fogh og co's behændige kvælergreb blevet deformeret til en multihandicappet og plejekrævende størrelse, som hverken har den fleksibilitet eller de ressourcer der skal til, for at honorere egne, folketingets, statens, regionernes og borgernes krav og forventninger. Den offentlige sektor er i knæ og der tilføres til stadighed flere ressourcer til det private erhvervsliv, på vitale omsorgsområder, som efter min overbevisning til enhver tid bør forblive i offentligt regi, hvor adgangen til ekspertise og adækvat hjælp er sikret for ALLE borgere.
  • Afprivatisering af sundhedssektoren - kun udlicitering på områder der ikke er social eller sundhedsfaglige - eksempelvis sekretæropgaver etc.
  • Et fundamentalt opgør med social ulighed  Gennem en grundlæggende og fundamental indsats imod de sociokulturelt indlejrede eksklusionsprocesser i samfundet, hvis skabelses (og genskabelses) proces, finder sted allerede fra vuggestuenalderen af, Der er allerede defineret og empirisk bevisført for en række af disse sociokulturelle eksklusionsprocessers årsagssammenhænge og dermed deduktivt forstået, mulige løsningsmodeller. En af eksklusionsprocesdynamoerne er fænomenet mobning.
  • Mobning skaber social ulighed og viderefører negativ social arv. Det er noget der skal tages meget seriøst, for det er med til at give plads til at intolerante, snævertsynede værdier og adfærdsformer videreføres og dermed genskabes de strukturer og årsagssammenhænge der ligger til grund for at vi også som voksne, ekskluderer og marginaliserer andre mennesker - fordi de ikke lever op til de forestillinger vi har om dem og deres forhold til os - det skaber store barrierer for at få en forandringsproces i gang når S - R - og F efter næste folketingsvalg, danner regering sammen.  Jeg har stiftet en initiativgruppe mod mobning; Initiativgruppen "Forbyd mobning nu" vil med underskriftsindsamlingen http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk  forsøge at påvirke de ansvarlige politikere til ikke kun at love en masse flotte ting på området, men derimod konkret at definere en mobbe-politik og forslag til lovgivning om samme.
  • Børn skal have flere specifikke rettigheder, helt som voksne har det  og jeg mener herunder at der skal udvikles og sikres at børn inddrages i demokratiet og samfundet - gennem tilegnet viden, aktiviteter og medinddragelse i de parlamentariske processer, i et fornuft omfang. Jeg har en drøm om at børn som befolkningsgruppe og spire til vores samfunds fremtid får en børneminister, som specielt varetager de interesser og behov som børnene har, men med voksne midler - der kan f.eks være tale om klimaet i institutioner, muligheder for leg og sport, forældrenes rettigheder vs børnenes, mobning, krænkelser, omsorgssvigt hovsaanbringelser og meget mere.
  • Integrationsdebatten skal føre til konkrete anstændige politiske tiltag og en langsigtet integrationsplan, i forhold til såvel nuværende som kommende flygtninge/ asylansøgere. Familierne skal ud af asylcentrene og behandles omsorgsfuldt og medmenneskeligt som nødlidende gæster - og evt. kommende borgere i vores land. Vi må gå i dialog og finde holdbare langsigtede løsninger, men først skal indholdet skærpes og defineres i konkrete policydesign på området.
  • Eu skal være et folkeligt projekt - Jeg ønsker at der arbejdes for at styrke folkeligheden og den folkelige berøringsfalde med EU og europæiske beslutningsprocesser. EU skal være folkets projekt, europas befolkning skal ses - høres og anerkendes - EU skal med tiden være et produkt af den (udvidede) europæiske befolknings ønsker og behov, hvor der også internt i de EU parlamentariske grupperinger og strukturer, skabes plads til "den almindelige europæer" og EU dermed ikke bliver et elitært abstrakt organ, hvor kun veluddannede akademikere med hovedfag i op til flere sprog, kan gøre sig nogen forhåbning om at kunne opnå medbestemmelesret.
  • Dyrevelfærd skal sikres for alle dyr, vi har både etisk og juridisk pligt til at varetage dyrenes trivsel, både i husdyrproduktion, i naturen og i ude i hjemmene, og det er der slet ikke afsat ressourcer nok til som det i dag. Lovgivningen er stram men sålænge der ikke er ressourcer til at følge den stramme lovgivning op med konsekvente og mærkbare kontrolordninger er det ikke godt nok. Og sålænge strafferammen langt fra udfyldes, selv i de allerværste grelle tilfælde,  i vores nuværende straffesystem, er det stadigvæk ikke godt nok. Der må holdningsbearbejdning og adfærdsændringer til. Du kan se eksempler på hvordan desværre mange mennesker, i Danmark mishandler og svigter dyr på det groveste på http://www.dyrenesbeskyttelse.dk.