Om : Integration
29. apr 2008 09:20, Mette Valentin
Her finder du de indlæg der handler om integration
Maj 2008 :
"Tørklædedebatten er absurd"
I de landsdækkende nyhedsmedier kan man i disse dage høre og læse at DF er imod tørklæder men for kors som personlige religiøse symboler i den offentlige sektor...Wow...Orson Wells havde været stolt af DF's pantomimespil i denne sag, for i deres bleghvide og fordomsfulde verden er der vist ingen tvivl om hvilke dyr det er der er mere lige end andre dyr...det ses med det blotte øje...selv for vi andre. Jeg må tilstå at jeg undrer mig over at tørklæderne på denne måde har fået lov til at blive et centralt kulturartefakt og symbol på vores problemer på integrationsområdet - og jeg undrer mig ikke mindst over at så mange i folketinget udtrykker vilje til at lovgive på dette område. Det forekommer mig decideret absurd, at denne debat overhovedet raser.
Hele snakken om tørklæder, kors og andre religiøse symboler er jo kun en lille del af det samlede billede hvis man vil se i den retning, rent politisk. Tørklæder og kors er jo kun de mest alment kendte religiøse symboler, der er masse af andre symboler, redskaber, virkemidler og projekter der er med til at forme og definere det individuelle og relationelle udtryk vi hver især vælger, mere eller mindre bevidst. Vil DF også lovgive mod upassende ansigtsmimik, korthårede unisexkvinder og andre ting der kan skære i deres besynderlige billede af, hvordan de mener Danmark og danskerne skal se ud og være ?
Hvem er det der skriver deres tekster ?
Tørklæderne er for pokker da ikke det der skaber problemer med vores integration. Problemet er derimod det fundament der øjensynligt er til stede i den danske befolkning, og i dansk politik, eftersom debatten overhovedet kan få liv og pustes op til de nuværende dimensioner. Problemets kerne består i en politisk og befolkningsmæssig uvilje til eller manglende evne til at tage aktivt og personlig del i integrationsprocessen - fordi det kræver selvransagelse, udvikling og forandring, som det jo er med al udvikling. Tørklædedebatten skader integrationen hvis ikke de mere ansvarlige partier med helhedsorienterede og langsigtede samfundsanalyser og visioner - kaster sig mere markant ind i den, og kæmper for de grundlæggende frihedsrettigheder, mangfoldigheden i vores samfund og herunder helt centralt individets ret til at udfolde sig indenfor demokratiets retlige og sociale rammer.
Jeg mener at alle grundlæggende har ret til selv at definere hvorvidt de er undertrykte eller ej, og forventer selv at blive mødt med samme respekt. Jeg vil under ingen omstændigheder forfalde til at konkludere hvorvidt andre mennesker fratages nogle basale borgerrettigheder, alene på baggrund af mine forforståelser og fordomme overfor ydre artefakter som tørklæder og smykkevedhæng. Det er simpelhen useriøst. Og er der noget der skal tages seriøst, så er det altså integrations-problematikkerne i det danske samfund. Det er der mange etiske, medmenneskelige, solidariske og samfundsmæssige årsager til, for med løsning af den gordiske knude, integrationsprocessen er blevet til, vil mange af samfundets øvrige udfordringer samtidigt kunne finde en langsigtet og frugtbar løsning.
”Vi spiller to forskellige spil, med to forskellige trumfer”
Kernen i Muhammedtegnings konflikten består af 2 lige store og lige uforenelige størrelser1 : I den muslimske verden findes der en trumf ved navn Muhammed, en altoverskyggende trumf som rydder bordet for logiske argumenter (som. f.eks. demokratiske staters ret til at praktisere ytrings – og pressefrihed) og bringer sindene i kog.
2 : På den anden side findes der i vores del af verden, den vestlige, en trumf ved navn ytrings – og pressefrihed, som på den anden side rydder bordet for etiske, emotionelle og følelsesladede argumenter (såsom at Muhammed er en hellig profet som koranen påbyder rettroende muslimer aldrig at portrættere på nogen måde), sålænge det vel at mærke sker under lovgivningens rammer.Den muslimske verden forstår ikke helt hvorfor denne ytrings – og pressefrihed er en trumf der rydder bordet hos os, og vi forstår ligeledes heller ikke helt Muhammeds position som altoverskyggende trumf i den muslimske verden. Vi spiller nemlig slet ikke samme spil, og vi har forskellige kortsæt med forskellige trumfer, grundregler osv.
Jeg tror det kommer til at tage meget langt tid at løse denne konflikt op, og helt løses – det tror jeg desværre ikke den kan, som verden ser ud i dag.
Om Fitna filmen :
Det var med bekymring og ærligt talt også lidt tristhed at jeg erfarede at den hollandske Wilders havde lavet og offentliggjort en kortfilm om det, der for ham er se, er sammenhængen mellem terror og islamisme.
Jeg frygtede en opblusning af muhammedkrisen og dermed endnu et tilbageslag for den allerede uproportionalt fordrejede og yderst kortsigtede integrations-debat- og politik i disse år. Men resultatet synes faktisk at være det modsatte, at rationelle mennesker i fællesskab, både muslimer, andre trosretninger og anarkister, beder de oprørte parter besinde sig, og gå i fredelig dialog. Samtidigt med dette hører man tilmed flere og flere danske politikere snakke om at vi skal skelne skarpt mellem de fredelige herboende muslimer og de ekstremistiske terrorister - ikke noget nyt for mig, men hvor er det dog skønt endeligt at høre at man næsten med fælles tunge besinder sig og bliver fornuftige i dette meget centrale tema i vores samfund.
På http://www.ekstrabladet.dk er der sat et link ind til selve filmen, men når man aktiverer linket, får man en besked om at man er blevet tvunget til at lukke ned for broadcasting af filmen, på grund af trusler.
Dette vil uværgerligt betyde at debatten om den uomtvistelistelige ytringsfrihed igen vil blusse op, hvilket giver en udemærket mulighed for, også at få denne side af debatten med.
Jeg håber og tror på at lysten til og behovet for dialog frem for mudderkastning og mytiske fortællinger om at vi er uforenelige størrelser blot fordi vi har forskellig hudfarve, religion og kulturel identitet, fortsat vil være at finde i dansk politik på tværs af partierne fremover (på nær lige i DF - så optimistisk er jeg trods alt heller ikke).
