Om : Mobning
29. apr 2008 09:11, Mette Valentin
Her finder du de indlæg der handler om mobning :
Vil det være effektivt at lovgive mod mobning ?
En lovgivning mod mobning kan godt umiddelbart måske lyde luftigt og utopisk - men jeg mener faktisk godt at kunne se realpolitiske muligheder for, gennem lovgivning på området, at reducere omfanget af mobning og eksklusion i børnegrupperne i institutioner og børnehaver, markant.
Hvordan ?
SF's oplæg til fremtidens folkeskole skaber visionen om en skole hvor der vil være plads til det enkelte barns udvikling, trivsel og læring, og åbner dermed mulighed for effektivt at skærpe indsatsen mod mobning og forebygge det radikalt på sigt. Der mangler desværre en retorisk skarp konkretisering af at man vil sætte ind på området, og arbejde aktivt for at afhjælpe og forebygge denne uligheds- og fattigdomsskabende faktor. Men jeg mener dog at se det fremgå impliit i SF's folkeskolepolitik hvor det betones, at der skal skabes lige vilkår og muligheder for alle - både i børne - og i voksenhøjde.
Disse muligheder skal for mig at se netop realpolitisk skabes allerede nu, gennem en egentlig lovgivning som pålægger skoler og institutioner at sætte skærpet fokus på disse mekanismer - og forebyggelsen af samme.
Jeg mener at lovgivningen skal suppleres med et italesat forældreansvar, som medfører at institutionen/ skolen kan inddrage forældrene direkte i hverdagen i skolen, såfremt deres børn vedvarende mobber andre.
Metodisk mener jeg at "Ikke-voldelig kommunikation" som er indført mange steder, er et yderst anvendeligt redskab.
Der er også blomstret en del andre metoder op, som synes at virke, dette finder særligt sted på privatejede fri - og privatskoler.
Sålænge offentlige institutioner og folkeskoler og forældre i almindelighed, ikke er forpligtiget via lovginingen til at gøre en reel indsats for at få afhjulpet og forebygget disse mekanismer, sker det i praksis desværre ikke her.
Dette er der flere årsager til
For institutioner og skolers vedkommende handler det ofte ikke om vilje men om ressourcer, eller rettere manglen på samme.
Sammen med en lovgivning på området skal der følge ressourcer til at følge lovgivningen op.
Der er flere steder i børnekonventionen hvor børns rettigheder også omfatter psykiske overgreb som mobning og eksklusion, og her i landet skal man ikke grave langt i juraen for at finde ud af, at vi som samfund allerede har taget stilling til at vi ikke accepterer at nogen børn/ unge mobbes. Servicelovens værdimæssige og juridiske grundlag på børne - unge området siger f.eks at vi som offentlighed/ samfund er forpligtet til at varetage at ALLE børn trives og har mulighed for at udvikle sig og lære, under trygge rammer. Det kan børn der mobbes ikke.
Mobning er uacceptabelt
Mobning bør som fysisk vold, hærværk, chikaneri og bagvaskelse, kunne straffes og bør ses på som noget uacceptabelt og kriminelt.
Børn mangler specifikke trivselsrettigheder i dansk lov, på konkrete områder, ikke kun hvad angår mobning, men også et område som indeklima og miljø, og mange mange andre steder.
Vi skylder vores børn og fremtiden at beskytte mod mobning og afhjælpe det effektivt. Jeg mener at lovgivning mod mobning er den eneste reelt effektive vej.
Mange hilsner fra Mette Valentin -
Underskriftsindsamling for en lovgivning mod mobning : www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk
Bertel Haarder ønsker ikke lovgivning
Det viser sig desværre nu, at vores undervisningsminister, som ellers aktuelt er ude og profilere sig selv i endnu en kampagne mod mobning, ikke ønsker at lovgive specifikt mod mobning.
Ved min hendvendelse til DCUM (Dansk center for undervisningsmiljø), som står for den aktuelle anti mobningskampagne, for at få dem til at lave et link til underskriftsindsamlingen for en specifik lovgivning mod mobning, svarede de tilbage :
Hej Mette Valentin Tak for din henvendelse gennem sammenmodmobning.dk.Sammen mod mobning er en national kampagne og portalen er en del af denne kampagne. Initiativtager og afsender på kampagnen er Undervisningsminister Bertel Haarder, som også har bidraget til at finansiere portalen. Ministeren vil med denne kampagne netop samle grundskolens parter til en mere systematisk indsats mod mobning i skolen. Udgangspunktet for kampagnen er, at der allerede nu findes den lovgivning, de regler, og i stort omfang også de metoder og de værktøjer, der skal til for at fremme trivslen og modvirke mobning i skolen – blot mangler det at blive udbredt, hvilket kampagnen skal bidrage til. Af lovgivning kan jeg således nævne loven om undervisningsmiljø, men du kan finde de forskellige love og regler på portalen under ”Viden om mobning”.
Derfor kan vi desværre ikke omtale dit initiativ og linke til din underskriftsindsamling. Dertil er det for politisk. Jeg håber, du har forståelse for dette. I øvrigt en flot weblog, du har. Godt at du har et tema om mobning. Det er vigtigt at bekæmpe – og tak fordi du linker videre til portalen. Med venlig hilsen.......(Navnet er slettet af mig af hensyn til persondatalovens regler)
Da jeg gerne ville vide hvilken specifik italesat lovgivning der var tale om, gik jeg herefter ind på portalen "Sammen mod mobning" for at se hvilken lovgivning der bliver peget på, for efter min overbevisning findes der jo netop ikke konkret italesat lovgivning på dette meget alvorlige ulighedsskabende problem i vores samfunds mest sårbare grupperinger.
På portalen står der under søgning på "Viden om mobning" at :
· Love og regler
I Danmark findes der ikke en specifik lov mod mobning, men der findes Lov om Undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001. Det er en bredt formuleret lov, der giver elever og studerende ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, og mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø.
Der findes med andre ord som jeg jo netop råber op om i øjeblikket (igen, igen) IKKE en specifik, italesat lovgivning på området som effektivt kan løse problemet, og det er endda til trods for at der på selvsamme portal står flg. om mobning :
Mobning har alvorlige konsekvenser for den, det rammer. Den, der mobbes, kan få problemer med hovedpine og andre fysiske symptomer på utilpashed, få stress, reagere aggressivt, trist eller indadvendt, miste sin koncentrationsevne, blive socialt isoleret og alene, få et lavt selvværd, miste tilliden til andre, blive mistænksom, føle sig skyldig osv.
Mobning er skadelig og giver ar på sjælen. Særlig grov eller langvarig mobning kan bevirke, at nogle mister glæden ved livet, hvilket kan få uhyggelige konsekvenser som depression og selvmordstanker. Andre reagerer ved at lade det gå ud over andre: begynder måske selv at mobbe eller bliver voldelig og kriminel i sin adfærd.
Den, der bliver mobbet, skal have hjælp til at stoppe det. Mobning er helt uacceptabelt og skal stoppes øjeblikkeligt - helst forebygges gennem god trivsel og et godt undervisningsmiljø i skolen.
Jeg skrev tilbage til DCUM for at uddybe at det er specifik italesat lovgivning jeg efterlyser, og fik så det endelige svar på min forespørgsel, at det er Bertel Haarder der helt konkret IKKE ønsker at der lovgives specifikt på området.
I mailen fra DCUM står der nemlig :
Bertel Haarder vil åbenbart med andre ord IKKE være med til effektivt at sikre at der gribes ind overfor mobning og social eksklusion, gennem et specifik italesat lovgivning som med de nødvendigt afsatte statslige midler i ryggen kunne pålægge de respektive kommunalbestyrelser at udforme, implementere og føre tilsyn med en decideret antimobbepolitik i kommunens dagsinstitutioner og skoler.
Han vil åbenbart kun profilere sig i medierne, sluge stemmer på mobning, men ikke at gøre det, der reelt vil kunne virke.
Det er jo ellers ikke fordi regeringen ikke kan finde ud af at lave meget detailorienterede lovgivninger og regler på andre områder i den offentlige sektor, men her er det åbenbart ikke vigtigt nok. Vi så det med rygning, hvor vi behændigt blev opdraget til at ikke at ryge på restaranter, og beværtninger - hvilket efterhånden har udviklet sig til at vi skal skamme os over at ryge, så det kan jo ikke være fordi man fra regeringen side af, ikke ønsker at opdrage befolkningen.
Man ønsker måske ikke fra regeringen side af, at opdrage befolkningen til at være solidariske, rummelige, tolerante mennesker som har fået mulighed for at udvikle sig, lære og leve i overenstemmelse med deres unikke natur og specifike forholds natur - et samfund hvor vi beskytter børnene - ikke kun mod vi andre - de voksne - men i særdeleshed også mod hinanden, mod fordomme og ulighedsskabende forestillinger om mennesker der ikke ligner en selv, ved at lære børnene en anden måde at omgåes på, og forholde sig til sig selv, hinanden og "de andre" på, fra starten af, en mere tolerant og rummelig, solidarisk adfærd - ønsker regeringen virkelig ikke det ?
Det synes jeg man burde spørge dem om, fra folketingets talerstol.
Det kunne være spændende at høre svaret.
Meget kan vindes ved at tage kampen op :
Mobning er ikke ”kun” en meget nedbrydende og ondskabsfuld adfærd overfor et andet menneske, mobning er et middel til at konservere den sociale ulighed og videreføre negativ social arv.
Mobning starter allerede i vuggestuen, hvor de normative børn ekskluderer de børn der falder udenfor normen. Denne adfærd med at ekskludere dem der ikke ligner og bekræfter os selv, er i følge sociologerne nærmest en primitiv biologisk mekanisme, hvis oprindelige formål var at sikre gruppens beståen, vækst og status.
Det betyder dog ikke, at vi ikke kan lære vores små poder allerede fra starten af, at være nogle tolerante og rummelige mennesker, med respekt for såvel egne som andres meninger. Det er jo i denne alder de første grundsten i den senere sociale identitet opbygges – og hermed bliver de første fastforankrede forestillinger om ens evne til, mulighed for og succes med at socialisere, udtrykke sig, og føle fællesskab på godt og ondt, allerede cementeret her
Vores børn lytter utvivlsomt til og ser på alle deres voksne, og lærer af hvad vi gør, hvordan vi taler, tænker og ter os overfor hinanden, og andre mennesker, nære som fjerne. Denne adfærd kopierer de og transformerer den til en del af deres identitet, fordi barndomsårenes største sårbarhed netop er en ubevidst men konstant søgen efter sin egen unikke identitet, på godt og ondt. Man ser også adfærden fortsætte i voksenalderen, dog oftest i mere sublime former, men med mindst lige så stor skadevirkning.
Generelt synes jeg der er en stigende tendens til at være hårde ved hinanden både på arbejdsmarkedet og i skoler/ på institutioner, og det synes at være en kultur som accepteres som værende ”En nødvendig del af tiden vi lever i”, men sådan mener jeg ikke det er. Det er noget vi alle hver især vælger til og fra, sådan er det.
Vi kunne hver især sagtens vælge at ville blive mere tolerante og rummelige, at udvikle os og lære livet ud, eller vi kan afvise at det overhovedet er et problem i at opføre sig brutalt eller hårdt, ved at henvise til Darwins lov.
Ved at sætte massivt og tydeligt ind overfor mobning vil man kunne afhjælpe mange af de mekanismer der ligger bag triste samfundstendenser som stigende selvmordsrater, eksistentiel ensomhed, flere og flere psykisk syge, kriminelle, utilpassede eller støttekrævende børn og unge, stigende social ulighed og decideret eksklusion.
Meget kan vindes – intet tabes – ved at forbyde mobning – sålænge det findes – findes der mekanismer som skaber social ulighed og dybe ar på sjælen, allerede fra den tidlige barndom af.
Hvis man ønsker at skabe et samfund hvor der er solidaritet, bæredygtighed og fællesskab, må vi allerede fra starten af sætte ind overfor mobning og anden social eksklusion.
Hvis ingen lærer at være bøddel og ingen lærer at være offer, så kan vi vinde meget som samfund.
Jeg vil anbefale alle at skrive under på underskriftsindsamlingen http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk.
Underskriftsindsamlingen har det erklærede mål at få samlet mindst 5000 underskrifter som bliver aflevet personligt til den ansvarlige minister og folketingets social - og uddannelsesordførere, så folkekravet om en lovgivning mod mobning ikke længere overhøres, men imødekommes, og implementeres i de socialt ansvarlige partiers politiske program, og derefter gennemføres hurtigst muligt.
Der kører i øjeblikket i medierne endnu en kampagne mod mobning, hvor det ene prominente menneske efter det andet går ud og siger det som alle fornuftige mennesker godt ved, nemlig at det hverken er ret eller rimeligt at mobbe nogen, uanset hvem, hvad eller hvor gamle de er.
Problemet er bare at der ikke handles konkret politisk på problemet, og det undrer mig ærligt talt meget, eftersom en stor del af befolkningen netop ønsker og efterlyser løsningsforslag og initiativer i forhold til dette problem.
Mobning er efter min overbevisning ondskabsfuld intolerant ekskluderende psykisk terror, som påvirker det menneske der udsættes for det, på en gennemgribende måde, som vil blive en del af hans/ hendes identitet eller problemer med samme, både her og nu, og i fremtiden. Såvel børn, som unge, ældre og voksne mobbes og påvirkes stærkt af det, men for at holde fokus på bolden i stedet for på manden, vil jeg i dette indlæg udelukkende tage udgangspunkt i den mobning der finder sted i vores folkeskoler og offentlige institutioner som børnehaver og skolefritidsordninger, altså i børnegruppen.
Mobning er et problem sålænge det findes, tolereres, overses og underbetones, og jeg mener derfor at der bør gribes konkret politisk ind gennem lovgivningen, og som i Sverige forbyde mobning og påbyde forældre, skoler og institutioner at varetage den meget vigtige opgave det er, at forhindre, at mobning finder sted.
Mobning kan skade et barns selvværd og dets sociale kompetencer i sådan en grad at det bliver direkte invaliderende for barnet, både her og nu, og på sigt.
Kort fortalt udvikler børnene i stor udstrækning deres sociale identitet (herunder deres opfattelse af deres forhold til omverden og egnetheden af egne iboende eller tillærte kompetencer) i skoleårene, gennem den behandling, respons, de erfaringer og roller som de får i gruppen af jævnaldrende og voksne.
De børn som massivt placeres nederst eller i grove tilfælde, helt udenfor hierakiet, ved hjælp af mobning, de får en selvopfattelse og en opfattelse af hvordan det er at korrelere med omverden (den omverden som ikke er det trygge og nære i familien) som fortæller dem, at de er "forkerte" og ikke passer ind, uden at give dem en reel eller bare minimal chance, for at bevise det modsatte. Mobberne er nemlig selv børn, for hvem gruppens anerkendelse og hierakiske respekt er utrolig vigtig, idet de selv mangler forankring og sikkerhed i forhold til deres identitet - det er årsagen til at de mobber og kaldes med et ord fra psykologien projektion. Hensynet til de andre ligger derfor oftest alene i, at man selv får en eller flere fordele ud af, at vise hensyn.
Mange offentllige folkeskoler har efterhånden indført en aktiv anti-mobnings pædagogik, som ser ud til at have den ønskede effekt.
Et eksempel er Vejlby skole i Århus N., hvor resultaterne med den såkaldte "Ikke - voldelige kommunikation" er særdeles gode. Disse og andre lignende eksempler på at det er muligt at komme mobning til livs, bør inddrages direkte i overvejelserne over, hvordan vi som samfund kan sikre at der i vores skoler og institutioner ikke mobbes. På dette punkt kunne en taksametermodel som den Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne kom med efter påske (Se mit indlæg om "Tidlig anbringelse..." for mere), finde en fornuftig og ikke mindst gavnlig funktion alligevel.
Mobning er ødelæggende for sjælen :
Et system som dette vil efter min bedste overbevisning med fordel kunne indføres overfor kommuner/skoler/ institutioner - særligt hvis taksametersystemet fik det twist, at hvis man skaber og fremviser en total mobbefri institution/ skole, udløses der en kontant værdi, i form at støttekroner, lejrskoler etc.
Der ser heldigvis ud til at være bevågenhed og indsigt om mobning og dens konsekvenser, blandt forældre, fagpersoner og eksperter, så jeg er fortrøstningsfuld, men mener stadigvæk at hvert offer er et for meget. Det må og skal være målet at fjerne mobning helt, selvom det er et svært opnåeligt ideal, for kun på den måde sikres en til stadighed høj aktivitet og et stort engagement i kampen mod dette uhyre, som har skadet utroligt mange mennesker på sjælen, gennem tiderne.
Vi skal opføre os ordentligt overfor hinanden, med respekt og tolerance, allesammen, og det skal vi altså også lære børnene, både derhjemme og i de skoler og institutioner hvor de tilbringer det meste af deres tid, og hvor "Gruppen" har sit rum og sit liv på godt og ondt. Det skylder vi fremtiden, og vores håb for samme, vi kan slet ikke være bekendt ikke at gribe ind rent politisk, gør vi ikke noget, vil jeg ligestille det med kollektiv omsorgssvigt overfor de børn - ofre som gerningsmænd - der ikke har det godt og vantrives, i højere eller mindre grad.
Et ægte opgør med ulighed :
Når man taler om at ville et ægte opgør med den voksende ulighed, må man også tage snakken om, hvilke årsagssammenhænge og mekanismer i samfundets sociokulturelle strukturer der skaber grobund for at denne ulighed til stadighed konserveres og breder sig i samfundet, som det er i dag.
Et af de steder hvor den socioøkonomiske og kulturelle ulighed trives og gror, er i institutioner og skoler, hvor den symbolske magt overleveres i form at socioøkonomiske og kulturelle ressourcer og kompetencer. Dette sker ikke kun i relationen mellem lærer og elev/ studerende, men er en langt mere kompliceret magtoverdragelsesproces, hvor den i systemerne indlejrede symbolske vold virker konserverende og selvforstærkende for de strukturelt indlejrede eksklusionsprocesser, som tilmed bliver godt hjulpet på vej af en tiltagende materiel og værdiforfladiget verden hvor liberalistiske myter om at nogen er mere lige end andre trives i bedste velgående.
Hvis vi vil gøre op med ulighed må vi fjerne dens grobund i samfundet.
Grobunden for, hvordan vi senere i livet, i børnehaven, skolefritidsordningen, i skolen, på uddannelsesinstitutioner og senere i voksenlivet, ser på, behandler, tænker om og forstår os selv, hinanden og andre mennesker, skabes allerede i den spæde socialisering i vuggestuernes små grupper af vaklende nye unikke verdensborgere.
Her finder der basale og nødvendige identitets – og socialiseringsprocesser sted, som hjælper barnet til, gennem barndommen, at udvikle og erkende den identitet, som barnet senere i voksenalderen skal bygge resten af sin tilværelses fundament op på.
Et af de steder hvor man kan forhindre reproduktionen af social ulighed og social arv, er ved at se på fænomenet mobning. Et tema som desværre ikke er nævnt i SF’s oplæg til Fremtidens folkeskole. Mobning er ikke ”kun” en meget nedbrydende og ondskabsfuld adfærd overfor et andet menneske, mobning er et middel til at konservere den sociale ulighed og videreføre negativ social arv.
En holdning må der til
Ved at sætte massivt og tydeligt ind overfor mobning vil man kunne afhjælpe mange af de mekanismer der (også) ligger bag triste samfundstendenser som stigende selvmordsrater, flere og flere psykisk syge eller støttekrævende børn og unge, social ulighed og negativ social arv. Man ville med en lovgivning på området kunne give håb til alt for mange, de ensomme og dybt ulykkelige ofre for denne psykiske terror – de børn og voksne som ikke har et rum hvor de kan være, udvikle sig og vokse som unikke individer, fordi de ekskluderes og brydes psykisk ned af deres omgivelser/ gruppen/ systemerne. Mange børn tabes bogligt når de udsættes for massiv mobning og også her vil der være gevinster at hente, ved at have en konkret antimobning politik på børne/ unge/ familie – og skoleområdet.
Hvis man ønsker at skabe et samfund hvor der er solidaritet, bæredygtighed og fællesskab, må vi allerede fra starten af sætte ind overfor mekanismer og årsagssammenhænge der fører til mobning og anden social eksklusion
Lærer ingen helt fra starten af at udfylde rollen som bøddel og lærer ingen fra starten af at udfylde rollen som offer, så kan vi vinde meget som samfund, for så bliver der plads til at den ægte indefra kommende og varige folkelige socialisme, på sigt kan vokse naturligt frem i blandt os.
Støt underskriftsindsamlingen mod mobning på http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk
Læs mere under "Et ægte opgør med den voksende ulighed.." her på siden.
