Smartlog v. II » Valentins Hjerterum » Om : Oppositionen
Opret egen blog | Næste blog »

Om : Oppositionen

29. apr 2008 09:14, Mette Valentin

Her finder du de indlæg der handler om oppositionen i dansk politik

Maj 2008 :

"Radikale på fatal kurs"

De Radikale bruger i øjeblikket så meget krudt på at bekrige deres nye åbenlyse regeringssamarbejdspartner SF, at de problemer De Radikale har i forhold til deres potentielle vælgere helt overses, hvilket jeg tror kan blive meget fatalt for De Radikale ved næstkommende folketingsvalg.

For SF har ikke hverken mistet eller ændret sit fundament, sine værdier, tværtimod. SF's samfundsanalyse peger direkte på hvad der er galt og skal laves om på - både aktuelt og på sigt,  og samfundet er nu tilmed så meget i knæ at SF's rene og direkte værdimæssige kurs i modsat retning er helt central for at en forandringsproces kan og vil blive sat i gang. Det har vælgerne set - og Socialdemokraterne er også vågnet op, men de Radikale vil stik mod al fornuft langt hellere fastholde en myte om SF end de vil tage del i en realpolitik der kan hjælpe og understøtte de befolkningsgrupper  vi alle i oppositionen ønsker at gøre det bedre for. Det er da hovmod. Det klæder dem ikke.

De Radikale skulle hellere for alvor, komme til fornuft  og trække deres projektioner hjem. Når nu de så for en sjælden gangs skyld, er der, synes jeg de skulle tage sig af deres egen interne splittelse og værdiudlejringen der fandt sted gennem dannelsen af Ny Alliance sidste år, i stedet for at skyde med skarpt på deres fremtidige samarbejdspartner SF.

Altså hvis vel at mærke de Radikale overlever denne mangel på politik og hang til myter og mystik de fører sig frem med i øjeblikket. Det kunne jo tænkes at de Radikale sættes udenfor et kommende regeringssamarbejde, det kunne jo tænkes at SF er og bliver flere gange større end de Radikale, det kunne tænkes at nogen i den Radikale gruppe skulle tage sig et realitycheck - om ikke andet så for fremtidens skyld.

"De Radikale åbner de grønne vinduer til samarbejde"

 En af de mange positive ting dagen har budt på, er nyheden om at de Radikale nu spiller skarpt ud mod regeringen på klimaområdet, hvilket enhver med politisk interesse ved, er en af SF’s 3 mærkesager. Der er faktisk 2 dimensioner i den gode nyhed :

1. At der skydes med skarpt fra de Radikale af, og dermed tages afstand til VKO regeringen, er jo i sig selv befriende at se efter i lang tid at have været personligt bekymret for de Radikales lejlighedsvise flirteri med V og K.     

2.  At det netop er klima der er sagen – en mærkesag særligt for SF (som jo er Danmarks grønne parti), sender for mig at se, nogle meget tydelige signaler om at der åbnes et grønt vindue til at indlede et reelt samarbejde mellem de Radikale og SF, på et centralt politisk område. Startskuddet til et oppositionssamarbejde er lagt.

De Radikales hidtidige konsekvente værgren sig mod at have SF med i et regeringsalternativ, en samlet opposition er nemlig netop det, der frem til nu, har hindret centrumvenstreoppositionen i, at blive samlet, så oppositionssamarbejdet kan komme i gang. 

Jeg tror og håber, at vi står ved centrumvenstrealternativets fødsel i denne tid, det er der efterhånden flere og flere meget stærke signaler i dansk politik der tyder på. Dette vink med en vognstang om at ville samarbejde er sidste skud på stammen (af dem jeg har set) frem til nu. Rigtigt hjerteligt velkommen i kampen Radikale, og lad os så få taget fat på at få belyst, beskrevet og konkretiseret centrumvenstre oppositionens alternativ til VKO regeringens minimalstatsdanmark.

April 2008 : 

"De radikale rønnebær er godt nok sure"

Rønnebærrene er godt nok sure for De Radikale i denne tid.....De har endnu engang været meget hurtigt ude og kritisere SF, denne gang for ikke at ville føre en udemokratisk politik. SF bør naturligvis ikke gribe ind i en demokratisk og arbejdsmarkedsretligt set lovlig strejke.

Det mærkværdigt er at De Radikale som et socialt ansvarligt parti – ikke ønsker at understøtte de offentlige ansattes strejkeret, men i en ganske udemokratisk, usolidarisk ånd, lægge stemmer til et regeringsindgreb. Normalt har partierne til højre for S ellers travlt med at forsvarer den frie aftaledannelse på arbejdsmarkedet. Men åbenbart ikke når det gælder de offentlige ansattes ret til at kæmpe for bedre forhold.

Tillykke til Mette Frederiksen & S :

Mette Frederiksen (S) spillede i dag (30. marts) ud med et politisk trumfkort i den kommende værdi - og kulturdebat, et trumfkort som for mig at se, en gang for alle stadfæster , at vi overordnet set vil det samme på venstrefløjen, nemlig at skabe et samfund for folket, et samfund hvor den offentlige sektor er stærk, uden at være en mastodent, og hvor vi tager os af samfundet, miljøet, hinanden og verden på en anstændig medmenneskelig og ansvarlig måde.

Der er selvfølgeligt nogle forskelle i de specifikke policy design der kendetegner hhv S og SF - men der er efter dagens udtalelser ikke længere nogen tvivl i mit sind om, at S reelt både ønsker og planlægger at samarbejde med SF i en kommende regering. Og ja, det har set sådan ud længe, prominente personer har tilkendegivet lyst og vilje til samarbejde, men jeg har personligt aldrig før hørt S udtale sig så tæt på SF's politik og i så markante og positive vendinger som de har gjort det i dag.

Jeg tror at S  og SF er tættere på hinanden nu end vi har set i mange år, og jeg er oprigtigt positivt overrasket og glad for Mette Frederiksens udspil.

Jeg er personligt enig i de fleste af teserne, men vil her fremhæve en, som jeg både er enig i, og finder helt central i den kommende debat.

Det er tesen om "Mere pligt - mindre ret" som borger, en tese som dækker over at hvis ikke vi tager ansvar for os selv og fællesskabet, hvis ikke vi stiller krav til os selv om at være tolerante og ansvarlige, og yde så godt som vi nu kan til fællesskabet og fremtiden, så nytter det ikke en pind, på sigt, at ændre på samfundets love og strukturer. En reel forandring fordrer at vi bliver borgere i stedet for forbrugere, sagde Mette Frederiksen i et interview i Deadline på DR2, her i aften, og der har hun efter min bedste overbevisning, 100 % ret. Vi forbruger offentlig service som f.eks institutioner og skoler som var det en vare. Er vi utilfredse så skifter vi bare, vi bliver ikke og kæmper for at få forbedret og ændret tingene, hverken for vores egen skyld(vi siger vi ikke har tid) for fællesskabets skyld (vi siger at de andre kan og skal klare sig selv) eller for fremtidens skyld (vi siger at den kender vi ikke alligevel).

Her er det vigtigt, som hun påpeger, med en værdi - og kulturdebat som også SF  længe har slået på trommer for, en værdi - og kulturdebat der skal skabe grobund for at få den enkelte til at gøre sit bedste, være ansvarlig og solidarisk som borger i Danmark anno 2008.

Hvis Fogh og co fortsætter deres kurs mod minimalstaten, vil vi uundgåeligt se et samfund vokse frem, hvor der eksisterer en helt fundamental form for fattigdom, nemlig den eksistentielle ensomhed i et værdi - og kulturforladt samfund, hvor mammon er religionen og kulturen er reduceret til alles kamp mod alle.

Den type fattigdom er ødelæggende for samfundet, fællesskabet og individet. Det er derfor det er tvingende nødvendigt med et magtskifte i dansk politik, tvingende nødvendigt med et reelt alternativ til dette, et alternativ der er frugtbart og stærkt. Det alternativ har SF i lang tid slået på trommer for, og nu ser og hører vi så socialdemokraternes Mette Frederiksen komme på banen og udtrykke bekymring over fraværet af de selvsamme værdier og et sociokulturelt stærkt fællesskab som fundament i samfundet. Jeg kan slet ikke udtrykke min begejstring i stærke nok vendinger, der er lagt op til et frugtbart og bæredygtigt samarbejde, og udspillet vil sandsynligvis tilmed vise sig at have flyttet (tiltrængte og velfortjente) stemmer - over midten - til S.

Tillykke til Mette Frederiksen og S med teserne. Det var et smukt træk.

”S & R’s kategoriske afvisning af en enhedsskole vil slå tilbage som øget tilstrømning og opbakning til SF”.

Ole Sohn (gruppeformand i SF’s folketingsgruppe) rakte i den forløbne uge (uge 9) ud til Socialdemokraterne og det Radikale Venstre, ved at indbyde til grundlæggelsen af en fælles enhedsskole i oppositionen. Denne enhedsskole skulle, som jeg forstod det, have det mål at man i oppositionen fandt frem til de fælles grundlæggende, fundamentale værdier som gør, at man står i opposition til den aktuelt førte politik, og herunder naturligvis de værdier og det menneskesyn som ligger bag samme, og som følge heraf i stadigt stigende grad kendetegner vores samfund.

Både Socialdemokraterne og de Radikale var promte ude med en kategorisk afvisning af forslaget, og det tilmed uden at tage sig tid til at forholde sig seriøst til indbydelsen.

Det lader altså desværre til at SF’s nærmeste forbundsfæller i oppositionen, socialdemokraterne ikke vil anerkende SF’s politiske og befolkningsudvalgte plads som det 3. største parti i folketinget, og dermed at SF anno 2008 er en  realpolitisk faktor som man ikke kan komme udenom. Det Radikale venstre er stærkt amputeret og bløder stadigvæk efter de interne rystelser og den efterfølgende eksplosion ved dannelsen af ”Ny fadæse”, men partiet formår øjensynligt trods dette at opretholde illusionen om, at det kun er i et tæt samarbejde med dem, Socialdemokraterne vil kunne komme i regering.

Jeg har utroligt svært ved at se hvorfor man takker nej til at samle oppositionen, særligt i lyset af socialdemokraternes egen Mette Frederiksens udtalelser om at det var en fejl at gå ud af fagbevægelsen, fordi den formåede at samle oppositionen i befolkningen, en samling som er nødvendig hvis regeringens skal væltes ved næste valg.

Det Radikales aktuelle krise og mandatfald taler også for at styrke den samlede opposition, og dermed relancere sig selv som det socialt ansvarlige midtersøgende parti, som det radikale venstre oprindeligt var.

Jeg kan ikke lade være med at få associationer til de gruppedannelser, grupperinger og sociale inddelinger i hierarkiske ordener jeg var vidne til, i børnegruppen i de børnehaver og på de børnehjem og behandlingshjem, hvor jeg tidligere har haft arbejde, når jeg ser hvordan de forskellige partier samarbejder og ikke samarbejder. De driller, ydmyger, isolerer, manipulerer og snyder hinanden i et politiske spil, hvor det ofte ser ud til at personligt opståede alliancer og forforståelser partierne og folketingsmedlemmerne imellem har mere reel magt, end de demokratiske beslutnings – og høringsprocesser vi som demokrati engang var så berømmede for.

Det er så sandeligt på tide med en fælles opposition, hvis demokratiet i dets oprindelige form, skal genoprettes og hvis et reelt bæredygtigt og sundt samfund skal vokse frem.  Vi skal tage nogle grundlæggende diskussioner om vores værdier og menneskesyn, og vi skal have en klar retorisk forståelse af hvad vi lægger i moderne politiske slagord som velfærd, omsorg osv.

Vi må som samlet opposition vise hvem vi er og hvad vi mener, og ikke mindst at vi mener hvad vi siger, og at vi følger det op med konkret politik og eksempler på forandringer til det bedre.

Jeg håber at der i SF vil kunne startes en realpolitisk sprogliggørelse af visionen om et socialistisk samfund for folket anno 2008 - fortælle hvad der ligger i visionen både helt konkret og mere abstrakt, og dermed aflive de myter som VKO regeringen sammen med historien om de kommunistiske regimer i øst, så dygtigt har formet omkring vores vision.

Min vision er blandt andet at der skabes et bæredygtigt samfund hvor der er minimal ulighed og maksimal frihed under ansvar for alle. Denne vision er tilmed mulig og indenfor rækkevidde. Men sammen står vi stærkest – det er klart.

SF har for mig at se kompetencen, viljen, ressourcerne og opbakningen til at få endnu større fremgang og mulighed for at udføre realpolitik – Socialdemokraterne og det Radikale kommer ikke udenom SF som kommende regeringspartner, ved at stikke hovedet i jorden – I må ind i kampen og melde klart ud. Vil I lighed eller ulighed – ønsker i forbedringer eller forskønnelser – socialstat eller minimalstat ? etc. Vil I være med til at sprogliggøre og realisere visionen eller vil I hellere hoppe på vognen, når den er bygget ?

Uanset hvad S & R vil eller kan eller tør, , tror jeg personligt, at SF fortsat vil gå frem og vinde stemmer på et retorisk velformuleret og klart alternativ til det liberalistiske kapitalsamfund regeringen skaber i disse år. Et alternativ med vægt på lighed, frihed og solidaritet under ansvar og med bæredygtighed.

S & R’s kategoriske afvisning af en enhedsskole vil utvivlsom slå tilbage på som øget tilstrømning og opbakning til SF. Det klager jeg bestemt ikke over. Men det er da forunderligt at spillet om magten så nemt forvandles til det centrale i dansk politik, frem for den faktiske folkevalgte magt, som hele folketinget med alle dets 179 medlemmer tilsammen har, og udfra hvilken vores samfund til stadighed formes, forandres og udvikles.

Der er pt et de facto flertal i folketinget som uden diskussioner eller debatter med andre, fører en tiltagende mere og mere ensidigt økonomisk fokuseret liberal indenrigs - og udenrigspolitik, med store følger for Danmark og den danske befolkning, såvel nationalt, som globalt.

Det er det der skal være en opposition til, en samlet opposition som så vidt jeg ser og læser de respektive ideologiske fundamenter, dybest set er enige i målet, omend der er nogle større og mindre nuancer i vægtningen og forståelsen af forskellige policy områder, i praksis.

 Frustration fører til misundelse:Først Khader så SF

En af dagens (søndag 23. marts) store nyheder er, at Margrethe Vestager (Formand for R) afviser at SF kan blive del af et kommende regeringssamarbejde sammen med S & R. Hendes argumentation tager afsæt i de liberale myter om at venstrefløjen kun kan føre uansvarlige økonomisk politik og en påstand om at SF ikke ønsker reformer.

Man skal ikke være særligt velbevandret ud i dansk politik, for at vide at hun øjensynligt hverken er interesseret i eller informeret om SF's faktiske bud på en bæredygtig og medmenneskelig politik, og det kan vel heller ikke undre. Margrethe Vestager har siden overtagelsen af formandsposten i R flirtet uhæmmet med Fogh og co. og har hele vejen vist at det hun og R vil, er at rykke længere til højre i dansk politik. De mest højreorienterede kræfter i R brød som led i denne højredrejning, bekendt helt ud af partiet i maj 2007 og dannede Ny alliance sammen med Gitte Seeberg fra de konservative.

Eftersom Ny alliance allerede har indtaget midterpositionen i dansk politik, (den marginale, men oftest indflydelsesrige plads som limen mellem 2 fløje, efter centrumdemokraterne) får Margrethe Vestager mere end almindeligt svært ved at fastholde sine 5 mandater ved næste valg, og det hjælper sikkert ikke noget, at hun nu undsiger sig Danmarks snart største oppositionsparti som samarbejdspartner, et parti i folkelig vækst og fremgang, og som har 21 mandater mod R’s forsvindende små 5 mandater.

Insider-detroniseringen af det fordums så respekt omvundne parti og dets hovmodige ægge knejsende dronning fortsættes øjensynligt fra Khader fadæsen til et stærkere og stærkere angreb på SF - det parti som en stadigt stigende del af befolkningen ser ud til at have fået øjnene op for og støtter - i følge min overbevisning, fordi SF har et bæredygtigt og medmenneskeligt alternativ til det "alles kamp mod alle" samfund som den siddende regering og dens støtter har skabt de sidste 8 år (Her har De Radikale haft langt større indflydelse på samfundsudviklingen end SF har haft parlamentarisk mulighed for).

Men hvad er det for en udvikling og et samfund som Margrethe Vestager og de Radikale ønsker ?

Det som jeg har forstået ved SF's politik, er at partiet står for er et bæredygtigt og medmenneskeligt  bud på løsningen af fremtidens problemer, samfundets nære og globale udfordringer, klimaproblematikken, fattigdom, ulighed og deraf følgende menneskelige tragedier, flygtningestrømme, krige og et stadigt voksende armod hos en stor del af verdens befolkning.

SF er kort sagt for mig at se, et stort og potentielt indflydelsesrigt parti, som De Radikale reelt er afhængig af, hvis DE skal være del af et kommende regeringssamarbejde som IKKE indbefatter Fogh og co.

Men det kan jeg være alvorligt i tvivl om at de ønsker.

Margrethe Vestagers første påstand er at SF vil føre en uansvarlig økonomisk politik, som med 15 - 17 milliarder i underskud om året, uden tvivl vil sende Danmark og dansk økonomi til tælling, og underforstået altså ødelægge det samfund og den stærke økonomi som er blevet opbygget gennem de sidste 100 år.

Men hvor har hun det fra ? Hvem er det egentligt der skriver hendes tekster?

SF ønsker da, for mig at se, at understøtte og være solidarisk med de borgere som af den ene eller anden grund reelt ikke evner eller ikke har mulighed for at indgå i det ordinære samfund, på det ordinære arbejdsmarked osv.  SF ønsker da også en anstændig, medmenneskelig og værdig behandling af alle vores borgere, også de gamle, de syge og børnene, det er jeg ganske sikker på. Det vil næppe kunne lade sig gøre, hvis man førte en uansvarlig økonomisk politik, det ville jo ganske rigtigt medføre at dansk økonomi vil blive sat til tælling, og samfundet bryde sammen i et totalt kollaps. Det tror jeg ærligt talt godt man ved, i SF.

Margrethe Vestager fremfører endvidere at SF ikke er et reformvenligt parti - der er ikke noget der kunne være længere væk fra sandheden end det - tværtimod er SF for mig at se, nemlig et parti som modsat de radikale, ikke blot ønsker at sprøjte noget nyt maling på den gamle rustne cykel, men derimod ønsker at reparere den - udskifte rustne og utidssvarende dele og sikre at den kører og kan bære den vægt der ligges på den, uden at der er nogen der falder af i farten. Vejen denne cykel kører på skal til enhver tid være så sikker og tryg som det er muligt, men vi skal også se os for og være gode til logistik og navigation. Vejen skal føre mod en fremtid hvor vi som samfund, uanset hvordan fremtiden ser ud,  har bevaret og til stadighed styrker de allermest grundlæggende og autentiske mellemmenneskelige værdier, nemlig solidaritet, tolerance og et bæredygtig samfund og fællesskab

At SF ikke ønsker reformer er efter min bedste overbevisning noget værre vrøvl- jeg mener da at vide at SF bestemt ønsker reformer, reformer  der langsomt og sikkert baner vejen for et Danmark hvor der er mere samfund og mindre stat - mere individ og mindre borger - et sundt og fremgangsrigt samfund som vil kunne være inspiration og rollemodel for andre lande som ønsker at gå samme vej.

Hvor  Margrethe Vestager har de påstande hun fremfører om SF og SF´s politik fra - det vil jeg gerne vide, for det lyder ærligt talt rigtigt meget som dårligt spin og utroligt lidt som et reelt ønske om at skabe et forbedret samfund, hvor velfærden netop er sikret gennem en velfungerende offentlig sektor.

Jeg får næsten ondt af Margrethe Vestager og de Radikale, ved at se på deres forsætte insisteren på at lave selvmål efter selvmål i dansk politik i øjeblikket. Måske det er på sin plads med endnu en trænerudskiftning ?