Tusind tak for besøg, kommentarer og så videre -  Kig forbi og se den nye adresse og det nye design (Bloggen ser noget anderledes ud men har samme interessante debatter og andet kendt indhold - skriv evt. en kommentar, eller spring ind i debatten - du er selvfølgelig stadigvæk hjerteligt velkommen !!!
 

Kommunernes økonomi ligger i forvejen underdrejet og er mildest talt inadækvat i forhold til de reelle behov. Så det er meget mærkeligt at KL lader sig overtale nu igen, og resultatet - det kan kun blive øget ulighed, fattigdom og social deroute for marginaliserede og udsatte grupper i samfundet.

Da manglende ressourcer betyder at der ikke er råd til forebyggelse, vedligeholdelse, udvikling og forbedringer - skattestop, service - udgifts - og anlægsloft forhindrer kommunerne i at føre virksomhed, og herudover er det vi kalder for "Den sociale lovgivning" gennem de sidste 7 - 8 år, blevet filtret så grundigt ind i den førte beskæftigelsespolitik, at det har medført at det i dag er stort set umuligt at få hjælp af den offentlige forvaltning, til andet end beskæftigelse og beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Nu er det desværre sådan at beskæftigelse langt fra er det eneste problem borgere henvender sig med, lever med eller støder ind i.

På børn - og ungeområdet har mange af landets kommuner allerede i år meldt ud, at de har store budgetoverskridelser på området, som følge af strukturreformens dønninger. Børn og ungeområdet får dog heldigvis mediemæssig stor bevågenhed, da der her er mange følelser der bringes i kog, men desværre forbliver denne bevågenhed på et overfladisk niveau, hvor tilsyneladende velmenende floskler om at anbringelser er den evigt saliggørende løsning af børne/ familiesager gør det yderst vanskeligt at komme til at snakke om indsatsområdets reelle barrierer og udfordringer.

Faktum er nemlig at anbringelser i langt de fleste tilfælde IKKE løser problemerne - tværtimod. Det er der flere årsager til. Anbringelsesstedernes kvalitet er mildest talt tvivlsom, såvel børn som forældre skades af at blive skilt ad som familie, medmindre der er tale om de meget få absolut ressourcefatttige og meget problemtunge familier - i langt de fleste tilfælde vil et egentlig familiearbejde være den rigtige løsning, men det er dyrt, kræver ressourcer, veluddannet personale og ikke mindst tålmodighed med processen - en anbringelse er både hurtigere og viser resultater her og nu ( Problem : Mor og far mangler forældreevner på nogle områder - Løsning : Barnet fjernes fra hjemmet ")Men desværre standser mange med at tænke allerede her - for Hvad skal de anbringes til., Hvordan vil man hjælpe dem med at få et godt liv i anbringelsestiden - og hvad skal målet være - at straffe børn og forældre - at hjælpe dem - eller ?

Med den nye aftale bliver det ikke længere et spørgsmål om at slukke omsiggribende brande med 1 eller 2 glas vand, men om at lade branden brænde ud, glassene er nemlig tomme nu og kommunerne er som regionerne på vej til helt reelt, blot at være boksebold for regeringens uanstændige socialpolitik !!

KL svigter befolkningen, kommunerne og fremtiden - ingen tvivl om det - for med denne øvelse er døren til minimalstatsdanmark blevet åbnet på vidt gab.

Læs mere på :

http://politiken.dk/politik/article524462.ece

Interviewet med Pernille Vigsø Bagge skal anvendes til et TV2 Fyn program som initiativgruppen har fået lov at lave. Programmet bliver sendt som et program der skal køre til sommer under hovedoverskriften "Min sag - Lovgiv mod mobning nu". Initiativgruppen har de sidste 3 uger filmet, interviewet og arbejdet på at komme til at tale med nogle af de ansvarlige politikere på området. Jeg har som talskvinde for initiativgruppen sendt et officielt brev til uddannelsudvalget, om de ville mødes med initiativgruppen til en snak om, hvad der skal til, for at få en lovgivning mod mobning. Kun SF's Pernille Vigsø Bagge svarede på min henvendelse, og sagde at hun meget gerne ville medvirke i den TV optagelse som initiativgruppen er i gang med at lave.

SF fremsatte nemlig, fortalte hun mig, for nyligt et forslag om at indføre en lovgivning mod mobning, og gik senere sammen med Socialdemokratiet i et bredere forslag om en lovgivning, som alle partier i første omgang varr enige om, men som VKO blokken sædvanen tro, når det gælder human og anstændig politik, dog stemte ned i ellevte time.

Pernille Vigsø Bagge inviterede min 8 årige søn og jeg med ind i Snapstinget, hvor vi fik en kop kaffe hver (og en cola til Marcus). Vi snakkede om initiativgruppen og det arbejde vi gør, og hun udtrykte stor sympati for vores initiativgruppe. Hun var også mægtig sød ved Marcus, som i slutningen af vores samtale kækt spurgte om han måtte spørge om noget, hvortil hun smilede varmt, og sagde ja og han spurgte så " "Hvorfor laver I ikke bare en lov imod mobning - jer der bestemmer - det ville være godt ! Hun smilede og forklarede ham, at det synes hun bestemt også at der skulle være, og at hun arbejdede på det.

Vi gik udenfor i det gode vejr, ovenfor trappen, hvor der er bænke på begge sider. Her satte vi os ned, og jeg filmede og interviewede Pernille Vigsø Bagge i 8 minutter ialt. Hun fortalte om det nylige lovforslag, og understregede at såsnart vi får regeringen sat af, såsnart får vi en effektiv lov mod mobning - og meget gerne før. Hun sagde at det var vigtigt med fortsat pres og arbejde som det initiativgruppen laver, og hun præciserede ikke mindst hvorfor vi må have en lov mod mobning.

Efter interviewet inviterede hun os med ind igen, hun ville nemlig spørge uddannelsesudvalgets næstformand Martin Henriksen (DF) - som hun vidste var i folketingssalen - om han ville stille op til et interview med initiativgruppen. Jeg var - og er - oprigtigt glad for al den hjælp hun gav mig der, den indsats hun gjorde - det synes jeg var utroligt flot - hun har fået (endnu) en stjerne hos mig i dag !!!

Det endte heldigvis med at jeg fik lov til at lave et interview med Martin Henriksen (DF), senere på eftermiddagen, Kl. 16:30, dette interview varede også på 8 minutter. Han forklarede at det forslag som SF og S var kommet med, ikke var anderledes en den allerede foreliggende lovgivning, nemlig undervisningsmiljøbekendtgørelsen. (her havde jeg pokkers meget lyst til at forklare ham et og andet om forskellen på en bekendtgørelse og en lov, men da batteriet var ved at løbe ud, holdt jeg mig til det planlagte.) Han lagde vægt på DCUM's kampagne "Sammen mod mobning" og gjorde det klart at man forventede at dette ville have effekt nok. Jeg spurgte ind til effektivt at sikre at vi hjælper alle børn der udsættes for mobning, og stillede spørgsmålstegn ved om den nuværende "lovgivning"  er effektiv, og han sagde flere gange at blev det nødvendigt, at viste det sig at der var noget der manglede lovgivningsmæssigt for at sikre mod mobning, så var DF parat til at udbedre lovgivningen. Endeligt fik jeg ham til at love at ville se på initiativgruppens betragtninger netop vedrørende mangler i den gældende lovgivning, hvilket vi helt sikkert vil holde ham op på.

Marcus og jeg havde en rigtig dejlig tur sammen bare ham og mig - vi hyggede os og nød det smukke gamle København, inden vi trætte kom hjem ved 20:00 tiden om aftenen, godt trætte og fyldt op, begge to.

Initiativgruppen har umiddelbart efter vores interviews,  besluttet at finpudse det lovforslag vi har lavet om en lovgivning mod mobning som føres direkte ind i folkeskoleloven. Dette vil vi sende til uddannelsesudvalget, efter vores jurist i initiativgruppen har endeligt godkendt det. Vi foventer at arbejdet bliver færdigt i løbet af sommeren.

Her i sommer kommer også TV udsendelsen . "Min sag - Lovgiv mod mobning nu"- det er jeg, resten af initiativgruppen og alle de medvirkende ret spændte på.

Vores mål er og bliver : Lovgiv mod mobning nu !!!

P.S : Husk at støtte vores sag på http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk

Årets tema var : "Brugeren som ekspert i eget liv".

Der kommer politikere, brugerorganisationer, væresteder og ikke mindst brugere af disse steder på bazaren, hvor der også bydes på gratis morgenmad, kaffe, lækker frokost, og aftensmadsmadpakke, musik, underholdning og en hel masse andet.

Det er brugernes dag, og brugerne nyder det i fulde drag, ingen tvivl om det. Fra SF kom Pernille Frahm og deltog i paneldebatten, hvor brugerne fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til politikerne.

Pernille understregede at man ikke både kan få skattelettelser og mindre ulighed på en og samme gang. Fra de radikale, socialdemokraterne, SF og enhedslisten var der ikke noget at tage fejl af. Vi må og skal have en anden regering hvis de allermest syge, udsatte og ekskluderede borgere skal have chance. Sådan er det, desværre, men de kæmper, oppositionen, og gør hvad de kan.

DSH Odense stiller hvert år op med frivillige der har meldt sig til at servere og rydde op, samt tale med brugere og hjælpe dem med at mødes på tværs af de sædvanlige fællesskaber, hygge sig og ikke mindst, blive hørt. Jeg deltog i år i Bazaren for 2. gang, for DSH - O.

Jeg lagde først og fremmest i år mærke til, hvor utroligt mange brugere der kom, næsten dobbelt så mange som i 2006, hvor jeg senest deltog. Elsesmindes produktionshøjskole stod for en utrolig lækker frokost, hvor vi endte med at servere for hele 1000 brugere, og selveste Monique kom og sang for os - der var prominente politikere og talere og almindelige mennesker hvis nysgerrighed drev dem forbi. Til brugernes bazar er alle velkommen !!!

Efter bazaren var slut, og vi havde ryddet op, spurgte jeg formanden for rådet for socialt udsatte, Preben Brandt, om hvad han synes om dagens bazar.

Han svarede at det havde været en utrolig god bazar, brugerne er blevet meget mere aktive og vil gerne høres på denne dag, derfor var de også inde i selve teltet mere end ellers,i år.

Rigtigt mange brugere takkede mange gange vi frivillige for at vi var der, lyttede og så dem. Det har de brug for disse mennesker, og det skærer mig til stadighed i hjertet at høre deres rystende skæbnehistorier fra kanten af samfundet. Jeg røres også dybt at den ægthed mange af disse brugere efter rigtigt mange år i systemet, når frem til - i forhold til sig selv. Det er nemlig kendetegnende at når først der er gået tilpas langt tid, når nogle har ramt bunden og været der rigtigt længe, så sker der noget i dem, hvis de overlever det. Så ser de livet og sig selv i et andet lys. Men det forsvinder problemerne ikke af. Det bliver bare sværere at få hjælp.

Det er et meget hårdt liv disse brugere har, og jeg synes ærligt talt at den ene dags arbejde er forsvindende lidt at give dem, det er faktisk ligefrem en fornøjelse også. Det er hyggeligt, lærerigt og utroligt vigtigt at møde brugerne og høre på dem, se verden gennem deres øjne, og forstå hvor det er de står, i livet, samfundet og verden. Se både glæden og smerten på denne dag.

Brugernes Bazar er brugernes dag - Brugernes stemme !!!

Det er ærligt talt da lige til at tude over - jeg bliver oprigtigt vred, ked af det og frustreret over det der nu sker - den endelige implementering af minimalstatsdanmark, velfærdssamfundets endegyldige exit via et brud på den fundementale solidariske aftale, som hele vores land og kultur er bygget op over gennem de sidste 350 år. Men det sker nu, det jeg har frygtet og set komme. Jeg har frygtet det og ofte på min blog, i debatindlæg, læserbreve osv. advaret om at jeg har set det her komme  med stadigt voksende hastighed og styrke, gennem de seneste 8 år.  Alligevel har jeg dog, optimist jeg er, levet i og med et stille håb om, at oppositionen og de øvrige partier udenom Venstre vil standse en sådan fatal og irreversibel udvikling, såsnart den bliver tydelig nok for alle.

Jeg håber at der vil komme en meget kraftig folkelig og politisk protest mod dette fatale kursskifte for demokratiet og velfærdssamfundet Danmark - jeg håber i de næste dage her at se generalstrejke, mistillidsvotum i FT, international kritik, folkevalgte i kommuner og regioner der i fællesskab og samlet protest smider håndklædet i ringen og melder ud, at regeringen har gjort den offentlige sektor til en multihandicappet og plejekrævende størrelse som gennem de seneste frontalangreb er blevet decideret ufunktionsdygtig og lammet - at det trygge fundament fjernes og at gulvtæppet (som i forvejen var ret hullet efter mange og gentagne frontalangreb) med øjeblikkelig virkning trækkes væk under velfærdsdanmark.

Det er i sandhed en meget trist og en meget meget alvorlig dag for vores samfund. Ingen fredag 13, film har kunnet skræmme og demonstrere maridtsagtige tilstande i den virkelige virkelighed som Venstres udmeldinger gør det i dag, ingen Freddy har kunnet skræmme mig som Venstre gør det, med deres politik - de ødelægger vores samfund og vores unikke velfærdsmodel, og fører vores land ud på en kurs der har yderst dystre udsigter. Det er jo lige til at tude over, men det gør jeg ikke. Jeg bliver sur og vred og får endnu flere kræfter til at kæmpe med i kampen for at få stoppet regeringen og Venstres hærgen i vores skønne land - der er kun en dagsorden her fra, og det er kampen om at få regeringen og Venstre ned fra magtens trone. De ødelægger jo vores land !!! Det er lige til at tude over er det, men det skal vi ikke - Vi skal give dem kamp til den bitre ende, ikke kun til stregen - det her er yderst alvorligt - og protesten kan efter min mening SLET IKKE BLIVE HØJ NOK !!!!

Interviewet med Pernille Vigsø Bagge skal anvendes til et TV2 Fyn program som initiativgruppen har fået lov at lave. Programmet bliver sendt som et program der skal køre til sommer under hovedoverskriften "Min sag - Lovgiv mod mobning nu". Initiativgruppen har de sidste 3 uger filmet, interviewet og arbejdet på at komme til at tale med nogle af de ansvarlige politikere på området. Jeg har som talskvinde for initiativgruppen sendt et officielt brev til uddannelsudvalget, om de ville mødes med initiativgruppen til en snak om, hvad der skal til, for at få en lovgivning mod mobning. Kun SF's Pernille Vigsø Bagge svarede på min henvendelse, og sagde at hun meget gerne ville medvirke i den TV optagelse som initiativgruppen er i gang med at lave.

SF fremsatte nemlig, fortalte hun mig, for nyligt et forslag om at indføre en lovgivning mod mobning, og gik senere sammen med Socialdemokratiet i et bredere forslag om en lovgivning, som alle partier i første omgang varr enige om, men som VKO blokken sædvanen tro, når det gælder human og anstændig politik, dog stemte ned i ellevte time.

Pernille Vigsø Bagge inviterede min 8 årige søn og jeg med ind i Snapstinget, hvor vi fik en kop kaffe hver (og en cola til Marcus). Vi snakkede om initiativgruppen og det arbejde vi gør, og hun udtrykte stor sympati for vores initiativgruppe. Hun var også mægtig sød ved Marcus, som i slutningen af vores samtale kækt spurgte om han måtte spørge om noget, hvortil hun smilede varmt, og sagde ja og han spurgte så " "Hvorfor laver I ikke bare en lov imod mobning - jer der bestemmer - det ville være godt ! Hun smilede og forklarede ham, at det synes hun bestemt også at der skulle være, og at hun arbejdede på det.

Vi gik udenfor i det gode vejr, ovenfor trappen, hvor der er bænke på begge sider. Her satte vi os ned, og jeg filmede og interviewede Pernille Vigsø Bagge i 8 minutter ialt. Hun fortalte om det nylige lovforslag, og understregede at såsnart vi får regeringen sat af, såsnart får vi en effektiv lov mod mobning - og meget gerne før. Hun sagde at det var vigtigt med fortsat pres og arbejde som det initiativgruppen laver, og hun præciserede ikke mindst hvorfor vi må have en lov mod mobning.

Efter interviewet inviterede hun os med ind igen, hun ville nemlig spørge uddannelsesudvalgets næstformand Martin Henriksen (DF) - som hun vidste var i folketingssalen - om han ville stille op til et interview med initiativgruppen. Jeg var - og er - oprigtigt glad for al den hjælp hun gav mig der, den indsats hun gjorde - det synes jeg var utroligt flot - hun har fået (endnu) en stjerne hos mig i dag !!!

Det endte heldigvis med at jeg fik lov til at lave et interview med Martin Henriksen (DF), senere på eftermiddagen, Kl. 16:30, dette interview varede også på 8 minutter. Han forklarede at det forslag som SF og S var kommet med, ikke var anderledes en den allerede foreliggende lovgivning, nemlig undervisningsmiljøbekendtgørelsen. (her havde jeg pokkers meget lyst til at forklare ham et og andet om forskellen på en bekendtgørelse og en lov, men da batteriet var ved at løbe ud, holdt jeg mig til det planlagte.) Han lagde vægt på DCUM's kampagne "Sammen mod mobning" og gjorde det klart at man forventede at dette ville have effekt nok. Jeg spurgte ind til effektivt at sikre at vi hjælper alle børn der udsættes for mobning, og stillede spørgsmålstegn ved om den nuværende "lovgivning"  er effektiv, og han sagde flere gange at blev det nødvendigt, at viste det sig at der var noget der manglede lovgivningsmæssigt for at sikre mod mobning, så var DF parat til at udbedre lovgivningen. Endeligt fik jeg ham til at love at ville se på initiativgruppens betragtninger netop vedrørende mangler i den gældende lovgivning, hvilket vi helt sikkert vil holde ham op på.

Marcus og jeg havde en rigtig dejlig tur sammen bare ham og mig - vi hyggede os og nød det smukke gamle København, inden vi trætte kom hjem ved 20:00 tiden om aftenen, godt trætte og fyldt op, begge to.

Initiativgruppen har umiddelbart efter vores interviews,  besluttet at finpudse det lovforslag vi har lavet om en lovgivning mod mobning som føres direkte ind i folkeskoleloven. Dette vil vi sende til uddannelsesudvalget, efter vores jurist i initiativgruppen har endeligt godkendt det. Vi foventer at arbejdet bliver færdigt i løbet af sommeren.

Her i sommer kommer også TV udsendelsen . "Min sag - Lovgiv mod mobning nu"- det er jeg, resten af initiativgruppen og alle de medvirkende ret spændte på.

Vores mål er og bliver : Lovgiv mod mobning nu !!!

P.S : Husk at støtte vores sag på http://www.lovgivmodmobningnu.skrivunder.dk

Historien om denne stakkels kat er bare en i en stadig stigende række af rystende historier om dyremishandling - for et par uger siden var en hundehvalp blevet hængt i et træ i Nyborg, men den blev heldigvis reddet, og rækken af dokumenteret dyremishandling er lang - se selv mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk

Jeg væmmes og bliver oprigtigt vred og forarget over denne udvikling - det er simpelhen under al kritik !!!! Føj for pokker !!! Hvor er det utroligt trist og trøstesløst at være vidne til at dyremishandling oftere og oftere finder sted i vores samfund, jeg undrer mig, væmmes og forsøger at forstå.

Så jeg spørger og bliver spurgt : Er det mon knaphedstyranniet der hersker - Er det den stigende individualisering ? Eller er det måske værdiudlejringen vores samfund udsættes for gennem en vedvarende og kontinuerlig inhuman og uanstændig politik fra VKO blokken ? Måske det "bare" er endnu et udslag af, at samfundets svageste grupper (børn, ældre, syge osv) i højere og højere grad overlades til sig selv og private menneskers velvilje, hjælp og støtte ? Måske dyrene står nederst på regeringens prioriteringsliste - og måske - bare måske - kan det ske, at  dyrevelfærd kun er vigtig og essentiel, når man skal sluge stemmer og vinde taburetter ?

Uanset hvad der ligger til grund for at vi som samfund ikke i langt højere grad straffer dyremishandling, må og skal det under alle omstændigheder stoppes - først og fremmest skal dyrene beskyttes ordenligt - de har brug for kontrol og opfølgning med den lovgivning som skulle forestille at beskytte dem - hvad skal vi med love der beskytter dyrene hvis ikke disse love bliver kontrolleret, efterprøvet og håndhævet med ufravigelig konsekvens ? Er loven om dyrevelfærd blot et stykke valgflæsk ? Det håber jeg sandeligt ikke. Det er jo komplet vanvittigt - denne mishandling - vi skal da beskytte og værne dyrene - ikke mishandle dem - det tror jeg faktisk at mange kan være enige i. Men skal dyremishandling stoppes, må der jo ressourcer til at følge op på lovgivningen og sætte ind med en effektiv indsats overfor truede eller mishandlede dyr. Der skal være klare og tydelige konsekvenser af dyremishandling - der må ikke være et gran af tvivl om, at dyremishandling er noget samfundet sætter hårdt ind overfor for - og derfor mener jeg at der bør indføres straffe som medfører at dyremishandlere idømmes skyhøje økonomiske sanktioner og bøder - og i særligt grove tilfælde evt sammen med et langt ophold på hotel Gitterly.

Dyrevelfærd og dyremishandling må på den politiske dagsorden - ikke kun når det drejer sig om svinetransporter og produktion af kød, pels og huder, men for pokker da også når det drejer sig om kæledyr. Nu kan det altså være nok, udviklingen må og skal stoppes - og det kan kun gå for langsomt !!!

Danisco slipper øjensynligt med nogle erstatninger i sagen - Daniscos direktør anbefaler selv på P4 i dag, de tidligere medarbejdere at søge erstatning via en lægeerklæring (der påviser at kviksølvforgiftningen har fundet sted i den årrække hvor de var ansat på Grindsted værket, og ikke mindst at deres lidelser skyldes netop kviksølvsforgiftning og ikke noget andet) - det er jo umiddelbart meget sympatisk, at Danisco sådan af sig selv anbefaler de tidligere medarbejdere at søge erstatning, men man behøver jo kun at standse op et ganske kort øjeblik, før man indser hvad det egentligt er Danisco slipper for at tage ansvar for - hvad det i virkeligheden er lykkes dem at skjule længe nok til at det juridiske ansvar var blevet forældet. Det der er sket på Grindsted værket - det må jo aldrig ske, skaderne er irreversible og hvilken erstatning kan mon opveje det ? Jeg er mildest talt dybt forarget over Danisco, og det er jeg næppe ene om...

Det der er sket kan efter min bedste overbevisning sidestilles med mordforsøg og er helt konkret som minimum decideret skødesløs omgang med essentiel viden om personlige truende helbredsforhold - det er hvad Danisco har formået at skjule længe nok til, at vi som retssamfund nu ikke kan røre dem for det. Sådan bør det jo ikke være - det kan jo ikke være rigtigt at man bare kan skjule så groft et mordforsøg længe nok, så bliver sagen forældet og man er sluppet afsted med højst betænkelig - dybt bekymrende etisk og moralsk adfærd overfor sine ansatte - Danisco HAR et ansvar - og det bør de efter min overbevisning have lov til at mærke - gennem forbrugernes magt, og politisk pression.

I modsat fald giver vi som samfund køb på nogle meget basale borgerrettigheder, en grundlæggende tryghed og ikke mindst en stor del af vores lovsikrede retssikkerhedsprincipper - det må aldrig ske!!!

Vi lever i et samfund anno 2008, hvor problemramte børn og familiers vilkår, trivsel og rettigheder overhøres og underkendes i råbekoret af stærkere befolkningsgrupper, som med interesse og fagorganisationer i ryggen protesterer højlydt over den samfundsudvikling og de forvitrede problemkomplekser, som regeringen har sat i gang.

Det er af og til børnene, der råbes op om, men de helhjertede og velmente forsøg på at sætte børns vilkår på den politiske dagsorden, ender desværre ofte i forhastet og uigennemtænkt hovsa-lovgivning, som med afsæt i kritisable enkeltsager fjerner endnu mere at det trygge fundament, som udsatte og svage børn og familier i dagens Danmark mangler i himmelråbende grad.

Virkelighedens eksperter inddrages og høres ikke i de kritisable enkeltsager, og der synes at være efterhånden uoverkommelige udfordringer og barrierer på området, bl.a. på grund af socialrådgiveres tavshedspligt - økonomisk knæsatte kommuner, der ikke har råd til hverken at forvalte rigtigt, adækvat, helhedsorienteret eller for den sags skyld i tråd med lovgivningens grundlæggende værdier.

Socialrådgivere er underlagt et fuldstændigt absurd stort sagspres, der er øget bureaukratisering, kontrol og detaillovgivning som ændres og opdateres næsten dagligt, og hertil kommer, at kompleksiteten og forvitringen i de hjælpesøgende familiers problemkompleks tager til, så længe denne udvikling fortsættes.

Resultatet bliver overordnet set, at vi som samfund omsorgssvigter børnene og fratager dem muligheden for at få en barndom, hvor muligheder for leg, læring og udvikling i trygge rammer er en selvfølgelighed. Det kan vi ikke være bekendt. Vi kan gøre det meget bedre end det.

Det er helt afgørende nødvendigt, at vi på et politisk plan varetager børnenes vilkår og trivsel på en ansvarlig, helhedsorienteret og gennemtænkt måde.

Det er afgørende nødvendigt med en faktisk afdækning af barndommens tilstand anno 2008 - både for børn, der klarer sig godt og de, der ikke gør. Kun på baggrund af erfaringer og viden kan vi reelt tage stilling til, hvor slemt det ser ud, hvor store reformer der skal til.

Først og fremmest må de brande, der er blevet sat i gang af regeringens 300 timers regel, starthjælp og andre velfærdsforringelser over for samfundets udsatte grupper, slukkes.

Der må og skal gøres noget ved problemerne, for Danmark skal også være et godt, rart og trygt sted for de udsatte børn, og deres familier - både nu og i fremtiden. Andet kan vi ikke være bekendt.

Men det er ikke alle der ved hvorfor Grundloven er vigtig at have og fejre - mange tror faktisk at Grundloven er et digert værk på flere tusinde sider som man skal have en akademisk eksamen for at kunne forstå - og andre igen argumenterer med at Grundloven er så gammel at den faktuelt realpolitisk set blot er et romantisk klenodie, en marionetfigur på lige fod med Kongehuset. Men sådan er det ikke. Al lov skal have hjemmel i Grundloven. Grundloven er det Danske demokrati's bærende vædimæssige fundament, som Uafhængighedserklæringen er det for USA.

Derfor skal vi alle vide hvad Grundloven er, hvad den repræsenterer og står for. Vi skal tage Grundloven med ind i den grundlæggende barnelærdom og ikke mindst med ind i den daglige bevidsthed, også på et politisk plan. Vi skal turde at diskutere, revidere og opdatere Grundloven, men vi skal gøre det med et højt etisk udgangspunkt der sikrer at de fundamentale værdier videreføres.

Det er Grundlovsdag hver dag vi bygger vort land med lov, for det er netop denne lov vores land bygger på. Men 5. juni samles vi og gør opmærksom på Grundloven, dens betydning, værdi og historie - det skal vi selvfølgelig blive ved med. Men der skal samtidigt sættes langt mere målrettet ind for at Grundloven bliver grundlæggende viden for alle - på linie med Dansk, Engelsk og Matematik.

Grundlovsdag er for mig, det danske Demokratis fødselsdag - værdiernes moder - og det skal da fejres - det er da meget god grund til at holde en folkefest 5 juni hver år - jeg vil bare ønske at flere var bevidste om hvad Grundloven er og Hvorfor vi fejrer den - og så ville jeg ønske at festen var større og mere samlet - som når Landsholdet i Håndbold kommer hjem med guld - Grundloven er jo i virkeligheden langt mere værd end guld - den er selve fundamentet for vores demokrati - det må vi aldrig glemme !!!