Tidlig anbringelse løser ingenting - tværtimod
26. mar 2008 22:50, Mette Valentin
Lige efter påske kom socialdemokraternes Mette Frederiksen med et forslag om, at man skal indføre et takseringssystem i børne - unge sager, som kort fortalt går ud på, at jo tidligere barnet anbringes udenfor hjemmet, jo større refusion får kommunen fra staten.
Som jeg forstår forslaget er intentionen (og underforstået opdragelsen af kommunerne) at de socialpædagogisk behandlingskrævende unge skal opdages og anbringes udenfor det hjem, som underforstået er skyld i, at barnet nu er blevet et utilpasset socialpædagogisk behandlingskrævende ungt menneske. Denne anbringelse skal så finde sted så tidligt i barndommen som muligt.
Jeg ser en hel række problemer tordne sig op, såfremt dette forslag indføres i praksis.
Først og fremmest har man taget et udgangspunkt som både er deterministisk i forhold til barnets/ den unges videre udvikling, og ensidigt fokuseret på at barnet tager skade af, at blive i hjemmet. Der er dog endnu ikke nogle undersøgelser som peger på at børn der har været anbragt i diverse foranstaltninger udenfor hjemmet gennem deres barndom, bliver mere velfungerende end de unge der bliver i hjemmene, og udenfor systemets søgelys.
Der er dog mange undersøgelser og en del empiri der viser at barnet har allerbedst af at blive i hjemmet hvis det overhovedet er muligt, og forsvarligt, eller med andre ord hvis der kan afdækkes tilstrækkelige ressourcer i og omkring familien, til at barnet trygt kan forblive i hjemmet. Servicelovens kapitel 11 om børn og unge, betoner da også direkte i lovteksten, at intentionen i en børne/ ungesag er, at familien skal bringes til at fungere i så høj grad som muligt, ved at man understøtter og hjælper familien til at få løst de mekanismer, og destruktive mønstre, der har medført at et eller flere af familiens børn udviser tegn på, at der er behov for samfundets hjælp og støtte. Alt dette skal ske med et centralt fokus på barnets/ den unges trivsel, tarv og udvikling.
Der foranstaltes efter et princip om, at man ikke må foranstalte mere indgribende end højst nødvendigt, og at man skal afsøge og reelt afprøve andre (realistiske) måder at støtte og hjælpe familien på, end anbringelse udenfor hjemmet, som er den mest vidtgåede af foranstaltningerne.
Ved at indføre en decideret økonomisk gulerod som de efterhånden deformerede multihandicappede og plejekrævende kommuner ikke kan overse, hvorend de gerne vil, går det i sidste ende ud over børnene, som i forvejen har svært nok ved at blive hørt og set på en helhedsorienteret måde.
Tidlig anbringelse er for mig at se en løsning der nytter omtrent lige så meget som at hælde skoldhed kaffe ud over sig selv, fordi man fryser, meget kortsigtet en umidelbart effektiv ting at gøre, som dog hurtigt viser sig at have tilført mere alvorlige skader end kulden gjorde det. Problemet er at resultatet på længere sigt er, at det hele bliver meget værre, end det var før, for hvis det skal virke at stramme op, og systemet skal kunne følge med, skal der skrues langsomt og kun lige tilpas op for varmen.
Hvilken effekt anbringelse udenfor hjemmet har, ligger hen i det uvisse, der mangler i den grad evidens på området, og den evidens der findes (bl. a. Bryld, Tine) peger i den modsatte retning, på, at de sager hvor børnene/ de unge i sidste ende bliver velfungerende voksne uden alt for mange ar på sjælen, det er de sager, hvor foranstaltningerne barnet/ den unge og familien bliver visiteret til, er foranstaltninger som ikke splitter, men samler og understøtter familien, som er ethvert barns mest dyrebare fundament i livet.
Jeg er 100 % enig i, at der skal gribes ind overfor den tilsyneladende stigende gruppe af utilpassede socialpædagogisk behandlingskrævende unge, men jeg mener det ville være fornuft først og fremmest at få afdækket hvem de er, hvor de kommer fra, hvad deres historie er og hvilke mekanismer i lokalmiljøet, kulturen, institutions - og uddannelsessystemet der direkte eller indirekte understøtter væksten i gruppen af disse i virkeligheden rodløse og ulykkelige, vrede unge mennesker.
Vi må finde en måde vi kan inkludere disse unge mennesker i samfundet på, men det kræver som sagt først og fremmest at vi ser helhedsorienteret på hele fænomenet og efterfølgende ser konkret på, hvordan vi som samfund bedst kan løse, afhjælpe og forebygge disse problematikker.
Hurtig anbringelse er en hovsaløsning som ikke gavner børnene/ de unge eller familierne, men snarere ser ud til at have en straf indbygget i sig overfor de potentielt kommende utilpassede socialpædagogisk behandlingskrævende unge. Det er børn som knap er født endnu, og ærligt talt vel ikke skal snydes for muligheden for at deres forældre kan få hjælp og støtte til forældreopgaven, såfremt det viser sig, at de ikke magter at bære opgaven adækvat, uden hjælp og støtte.
At gøre refusionen betinget af barnets alder er at fjerne fundamentet for at børn/ unge og deres familier trygt kan henvende sig for at få hjælp, uden at skulle frygte at det ender med at forvaltningen anbringer barnet udenfor hjemmet, uden proportionelt adækvate undersøgelser entydigt forud for denne beslutning, har vist, at det er det eneste rigtige at gøre, for barnets trivsel, udvikling og tarv på sigt.
Kommunerne er, som de fleste ved, økonomisk i knæ og vil ikke kunne undgå at der i de respektive lokale byråd mange steder, straks øjnes en mulighed for de store besparelser (underforstået frisatte ressourcer) som de fleste kommuner skriger efter. Dette er dog endnu engang en kortsigtet gevinst, for beregnes prisen for alle disse nye anbringelses - og plejeforhold samt hjælp til barnets biologiske familie, osv. bliver det mindst lige så dyrt.
Lad os bevare hovedet koldt og danne os et solidt grundlag at forholde os til fænomenet, på baggrund af. Først derefter kan vi med rimelighed tage stilling til hvad der skal gøres, hvor, i vores sociallovgivning. der skal sættes mere effektivt ind.
En undergravelse af de socialretlige værdier og principper i børne/ unge sagsbehandlingen og de efterfølgende foranstaltninger er under ingen omstændigheder en løsning, det er for mig at se blot at gøre det hele meget værre, end det allerede er. Det kan vi ikke være bekendt. Vores samfund er for rigt til at vi har brug for at gribe til den slags tiltag, tiltag som under alle omstændigheder vil gøre mere skade end gavn, og mest af alt i virkeligheden betår af politisk varmluft fra en knap så velinformeret politiker, der gerne vil med frem i mediernes søgelys, og derfor kommer med udtalelser der strider direkte mod den kendte evidens og den akkumulerede erfaring der findes på området.

27. mar 2008 00:56
Problemet er mangel på viden og især, mangel på politisk vilje til at smide penge efter de løsninger, som understøtter længst muligt i egen familie.
Det koster penge ... mange penge på kort sigt, som er givet eminent godt ud på lang sigt. Men det har jo aldrig været et succeskriterie i en politikers øjne, selvom loven og de professionelle i systemet råber på langsigtede og holdbare løsninger.
Tidlig indsats er stadig det bedste og det mest holdbare. Men hvis den tidlige indsats er en familiebehandlingsinstitution, så kommer familien ikke afsted, det er ganske enkelt for dyrt, selvom en senere anbringelse af barnet koster mellem 35.000 og 100.000 om måneden....
Hvor vil vi sætte ind. I det daglige arbejde med familien, med det personale, som er NØDVENDIGT for at yde forsvarligt, socialt arbejde eller skal vi fortsætte med "hovsa" løsningerne... som den, Frau Frederikesen har skritseret.
Ellers et gedigent indlæg, du har produceret. Tak for det.
27. mar 2008 08:43
Jeg er fuldstændig enig i, at hvis man bare kunne anbringe stabilt og med fokus på selvsamme aspekt som startede sagen, nemlig barnets faktiske trivsel, udvikling og tarv aktuelt og på sigt, så var og er en tidlig anbringelse det bedste (såfremt der ikke er andre muligheder, hvilket naturligvis først skal være afsøgt)
Der er alt for få ressourcer på området og frontmedarbejderne tvinges af forslag som dette takeringssystem som Mette Frederiksen har fremsat, til, med blødende hjerte at træffe beslutninger og visitere til foranstaltninger som deres faglighed, erfaringer og viden fortæller dem, i aller bedste fald, "kun" vil skade barnet lige så meget som hvis barnet blev i hjemmet uden hjælp.
Vores samfund er ikke så fattigt og snævertsynet, og problemerne er ikke så store og uoverskuelige, at vi har brug for denne slags tiltag, og heldigvis for det. Jeg tror at tingene som sædvanligt er kommet ud af proportioner, fordi der følelser på spil, og et ønske i befolkningen om, at politikerne sørger for at det der har oprørt dem (vold, mord, hærværk etc fra utilpassede unge) ikke kan ske igen.
Det er desværre bare sådan, at dette forslag ikke løser noget, men derimod splitter en masse familier ad, og fratager forældre deres grundlæggende ret til selv at tage ansvar for (og give tilladelse til) hvad der skal ske i forhold til deres børn. Det ser jeg som et stort problem. Ikke fordi forældrene skal have vetoret (det har de heller ikke -servicelovens § 51 fastslår nemlig, at man kan foranstalte uden forældrenes tilladelse, hvis det anses nødvendigt for at sikre barnets trivsel, udvikling og tarv). Men fordi forældre heller ikke med det samme skal sættes ud på et sidespor fordi kommunerne ikke kan gøre andet end at gribe til tidlig anbringelse, som følge af dette takseringsforslag.
Det er ikke alle forældre med en § 50 undersøgelse kørende, der ikke kan opøve og udvikle deres forældreevner og evne til at skabe og bevare en struktur og nogle trygge rammer omkring deres børn, men den holdning ser jeg desværre ligge implicit i forslaget, at vi bare kan opgive det helhedsorienterede syn på hele barnets situation, og familiens samlede problemkompleks, og så give de børn til nogle "ordentlige" mennesker at være hos i stedet.
Mette Frederiksen ved øjensynligt ikke ret meget om praksis, eller om de ramte familiers problemkompleks. Det lyder det i hvertfald ikke som, for mig at se.
Jeg mener at der er brug for nogle gennembearbejdede reformer på området. Der er brug for omfattende undersøgelser analyser af hele børn/ ungeområdet, et arbejde hvor der må og skal praktikere fra frontarbejdet med ved beslutningsprocesserne og udformningen af fremtidens bud på, hvordan vi som samfund kan understøtte og hjælpe de børn og familier som har brug for det, på en helhedsorienteret, medmenneskelig og sammenhængende måde - det andet her, det er at gå efter laveste fællesnævner, og det gavner hverken samfundet, forvaltningerne, børnene eller familierne.
Iøvrigt selv tak for kommentaren, som var en meget relevant vinkel at tilføre mit indlæg.
Mange hilsner fra Mette Valentin
29. mar 2008 10:06
Det er vores samfundsgods, vi leger med, når vi ikkke yder den helhedsorienterede indsats i familierne. Mange af dem kan godt... med lidt hjælp af den ene eller anden slags.
Normer for adfærd og derfor også stigmatisering er en af de usynlige bevæggrunde bag meget af det arbejde, som laves i forvaltningsregi på B&U området.
Jeg har et spørgsmål til dig. Vil SF også tage den vinkel med, at mange af soc.rdg. er kvinder/mænd med "middelklassebaggrund" eller højere, og dertil hørende normer og leveregler, som sidder og forvalter B&U området for en gruppe mennesker, som tilhører den fattigste del af befolkningen - med helt andre leveregler og sociale muligheder ... ?
Jeg tror personligt på, vi finder mange forklaringer her, som måske ikke lige er de mest tilgængelige eller vedkendte ...
Håber du får succes med dit politiske arbejde.
30. mar 2008 09:13
Først og fremmest tak .
Angående hvad SF konkret vil gøre ved det du spørger om, vil jeg lægge ud med at anbefale dig at logge ind på http://www.sf.dk
og her under fanen politik, gå ind uder uddannelse og skriv så herfra en mail med dit spørgsmål til uddannelsesordføreren. Pernille Vigsø Bagge. Jeg er sikker på at du får et dækkende og sobert svar af hende, hun er dygtig, har jeg hørt.
Jeg kan dog også give dig mit personlige input på den problemstilling du rejser, for jeg mener at det du spørger om, i virkeligheden drejer sig om flere ting,
end den enkelte socialrådgivers møde med den enkelte borger.
Der hersker desværre et decideret knaphedstyranni i de multihandicappede og plejekrævende kommuner. Dette er med til at man som borger føler sig misforstået, klienteliseret og kort sagt, dårligt behandlet, og det er selvfølgelig ikke OK.
Her ved jeg konkret af SF vil tilføre den offentlige sektor både hænder og ressourcer nok til at kunne varetage borgerens sag på en helhedsorienteret og værdig måde.
Jeg ved også at de sociale højskoler gør meget for at sikre at den del af
uddannelsen der handler om sagsbehandling, kommunikation, forståelse
for og indsigt i borgerens problemkompleks og situation er i højsædet og til enhver tid styrkes og forbedres.
Man gør hvad man kan, både på skolerne og ude i forvaltningerne, for at de færdigtuddannede socialrådgivere i sagsbehandlingen og i mødet med borgeren er både helhedsorienteret, rummelig, og i stand til at ligge evt personlige fordomme og forforståelser væk, og sætte sin professionelle viden i forgrunden, men det er desværre ikke altid det lykkes. Det er nemlig ikke nemt at forandre andre mennesker, og der er ikke et krav om at man er reflekterende, empatisk, rummelig og tolerant som menneske, når man optages på uddanelsen, men det ville da være ideelt hvis det var sådan.
Jeg synes du skal klage og anke hvis du eller nogen du kender, oplever disse meget ubehagelige ting som borger, for det er faktisk decideret
forbudt at behandle borgeren sådan, uanset knaphed og meget andet.
3. apr 2008 23:16
Tak for dit meget grundige svar på mit spørgsmål. Jeg skal ved kommende lejlighed besøge SFs side.
Hvad angår mit spørgmsål, bevæggrund, så taler jeg desværre af egen bitter erfaring, Mette. Desuden er jeg uddannet socialrådgiver, men det vil føre for vidt at fortælle om årsagerne til spørgsmålet, dem kan du evt., hvis du vil, læse ved at klikke på mit navn.
13. okt 2011 04:58
The public had however already started to take note of the brand in December last year when the Duchess wore Reiss's 'Nannette' cream-coloured dress for her official engagement portrait with Prince William. She wore the dress again during their Canada tour in July.
23. nov 2011 09:00
If you bargin for the goods, you can get the reducement. But there is a very easy way for getting it. Just waiting for the discount season. Just look here North Face Jackets On Sale.So you can get the discount here. Among so many kinds of North Face Jackets, you can final pick out your favorite one.
23. nov 2011 09:00
North Face Jackets, both North Face Jackets For Women and North Face Jackets For men, are playing an important role in our fall, winter and spring life. They can be your daily necessities. They can also be a great gift to your families or friends to show your love. An awesome North Face Jackets as a birthday, Thanks Given Day, Christmas Day or Valentine's Day gift would surely make the receiver full of gratitude and love towards you.
9. mar 2012 02:22
Shoes where first named by the Greeks and later the Romans, who provided the root for many of our present day footwear styles, including soccus, sandalium and muleus (sock, sandal and mule). During the late Roman (Byzantine) empire, Christian morality deemed it sinful to expose the body. St Clement of Alexandria in the third century AD Preached humility for woman who showed their toes. Byzantine footwear covered the feet and shoes replaced the sandals that both men and women had worn for centuries
14. apr 2012 08:33
Hxing4 The Concord Mills Mall is top of the line when it comes to outlet malls. It's located about an hour and a
half from Raleigh, in Concord, NC (about 45 mins. north of Charlotte, NC). Concord Mills is home to over 200
stores, including outlets and specialty stores, including a Bass Pro Shop. Entertainment includes Dave &
Busters, AMC Movie Theaters and a NASCAR SpeedPark.
9. maj 2012 05:23
There is a lot of inconsistency while directing about how significant a beats by dre headphones while appreciate the charming music.The artists and producers have spent countless hours fine-tuning and mixing music to get christian louboutin shoes discount exactly how they want their fans to hear it. But the vast majority of headphones can't accurately reproduce the intricacies produced in the cheap christian louboutin shoes. It was lucky that monster beats by dre can. Owning an excellent beats by dr dre headphones could improve your aesthetic quality and art taste.The hard sole of the shoe is not the only reason behind the enhanced performance of a weightlifter. beats by dre Online Store Offers all kinds of beats by dre studio and louboutin shoes for sale. If you’re planning to have a christian louboutin outlet for your own, make order now! 100% Quality and Satisfaction Guaranteed!